skip to Main Content

40 år efter 72: Vil vælgerne det nye EU?

2. oktober 1972 stemte et flertal af deltagerne i den danske folkeafstemning om EF-medlemskabet ja. Ja-siden havde givet indtryk af, at der stort set kun var tale om et økonomisk handelssamarbejde mellem selvstændige demokratiske lande, som omvendt var helt uundværligt for landbruget og beskæftigelsen.

– Udviklingen har på mange måder langt overgået nej-sidens værste bekymringer. Der er en verden til forskel på den vare, ja-siden solgte vælgerne i 1972, og den nye centralistiske politiske union, den stramt styrede EU-stat, der er under udvikling i Bruxelles og Berlin. Derfor må befolkningen have mulighed for at stilling ved en ny folkeafstemning, udtaler Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard.

– Vi står overfor et helt nyt EU i de kommende år. En regulær EU-stat med EU-ministre, hvor medlemslandene ”“ især de mindre – totalt underlægges den strammere politiske og økonomiske union uden mulighed for at sige fra. Er det virkelig det, vi ønsker?

– EU-tilhængerne ønsker folkeafstemninger om undtagelserne. Lad os få om dem alle. Men lad os også få finanspagt og andre afgørende tiltag på en smørebrødsseddel sammen med den samlede menu, det nye EU vil have os til at sluge. Lad det være et fair og demokratisk valg.

Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk