fbpx Skip to content

Ansvarlige for massakre må stilles til ansvar

Den irakiske Maliki-regerings militære overfald på flygtningelejren Camp Ashraf den 8. april har foreløbig kostet 34 ubevæbnede flygtninge fra den iranske modstandsbevægelse PMOI livet, mens omkring 250 er alvorlige sårede. Samtidig er 6 sårede beboere i lejren blevet taget som gidsler af den irakiske hær. De bortførtes liv er nu i alvorlig fare.
På den baggrund opfordrer MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU til øjeblikkelig handling:
– EU-parlamentet har ved flere lejligheder advaret mod truslerne mod de iranske flygtninge i Camp Ashraf. Alligevel har de ansvarlige i EU reelt ikke rørt en finger for at beskytte flygtningene. Konsekvensen ser vi nu med hundredvis af dræbte og sårede, udtaler Søren Søndergaard og tilføjer:
– EU’s regeringer må øjeblikkeligt kræve at de irakiske kamptropper trækkes væk fra Camp Ashraf og at de sårede gidsler bliver løsladt.
– Samtidig må alle demokratiske kræfter arbejde for, at de ansvarlige for disse myrderier på ubevæbnede flygtninge stilles til ansvar, lyder kravet fra Folkebevægelsens parlamentariker.

Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt:
Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen, på mobiltelefon 40 45 38 49 / soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk

Back To Top