Aviserne skærer ned på EU-stof

NOTAT.DK: [uddrag] Man skulle tro, medierne ville opruste. At når EU breder sig over flere og flere områder, og udvider med mange nye lande, så ville det sætte sit kraftige mærke på dækningen af EU i f.eks. landets aviser. Men sådan er det ikke. I hvert fald ikke, hvis man skal tro et nyt speciale fra Aarhus Universitet om EU-stoffet i de fem store dagblade; Ekstra Bladet, B.T., Berlingske Tidende, Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken.
I sit speciale med titlen “EU i medierne – fanget mellem demokratiske idealer og journalistiske vilkår”, har Anne Maarbjerg sat sig for at undersøge udviklingen i dækningen af EU fra 1998 til og med 2008, og kommer frem til et entydigt billede. Mens EU’s betydning stiger, daler dækningen.

Fald på 18 procent
En opgørelse over antallet af artikler – i de trykte udgaver og på nettet – viser, at formiddagsbladene har halveret andelen af artikler om EU, Berlingske Tidende har skåret ned med næsten 20 procent, mens Jyllands-Posten har skåret procent. Undtagelsen er Politiken, som har en højere andel EU-relaterede artikler end for ti år siden, men det opvejer kun lidt i det samlede regnskab: Samlet set er antallet af EU-relaterede artikler faldet med 18 procent i de ti år, undersøgelsen dækker. Mens Politiken står sig godt i optællingen af antal artikler, har avisen til gengæld førertrøjen på i en anden faldende kurve. Artiklerne i Politiken om EU bliver nemlig kortere. Lange artikler bliver der i hvert fald meget færre af. I 2003 bragte Politiken 1.063 artikler med flere end 1.000 ord – et tal som i 2008 var faldet til bare 59. Denne tendens gælder også de øvrige dagblade i næsten lige så høj grad.

(….)

Læs hele artiklen på Notat.dk – klik her!
Læs det nye nummer af Notat om temaet “EU og pressen” – klik her!

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk