fbpx Skip to content

Bådflygtninge efterladt af NATO-skib

72 flygtninge satte ud fra Tripoli i Libyen i slutningen af marts, med det mål at komme til den italienske ø, Lampedusa. Kun elleve flygtninge overlevede den rædselsfulde tur. Abu Kurke, der er en af de elleve overlevende flygtninge, har i et interview i The Guardian i går fortalt om hvordan turen gik helt galt, og om manglen på mad og vand – hvilket resulterede i de mange dødsfald på båden.

Disse dødsfald kunne ifølge Abu Kurke have været undgået. Han fortæller til The Guardian, at militære enheder fra NATO og den italienske kystvagt ikke kom båden til undsætning, selvom flygtningene om bord råbte om hjælp.
The Guardian, der har gravet dybere i sagen, skriver, at båden efter blot 18 timer kom i problemer og begyndte at løbe tør for brændstof. Med satellittelefon forsøgte flygtningene gennem en kontakt i Rom at få fat i den italienske kystvagt, og senere fløj en helikopter ned til båden med vandflasker – men uden at redde flygtningene. Senere fløj to NATO-fly hen over både, der ifølge Kurke, uden tvivl har set flygtningene.
Båden nåede aldrig til den italienske ø Lampedusa, men skyllede i land på en libysk strand, hvor de få overlevende blev fængslet af Gadaffis styrker.

EU-kommissæren for indre anliggender, Cecilia Malmström, har for et par uger siden nægtet at tage EU’s flygtningedirektiv i brug, selv om Italien siden nytår har modtaget 30.000 flygtninge. Direktivet, der blev oprettet efter Kosovo-krigen i 1999, har til formål at lave en fordeling af flygtninge mellem EU-landene, således at det ikke kun bliver modtagerlandet, der skal håndtere de store mængder flygtninge. Direktivet, der af tilhængere ofte har været brugt som “eksempel” på EU’s menneskelige ansigt over for flygtninge, har imidlertid aldrig været i brug – og heller intet tyder på, at det vil ske denne gang.
Opbygning af det militære sambejde, både mellem EU-landene imellem og mellem EU og NATO er dog i fuld gang. Efter Lissabontraktaten har åbnet for et mere struktureret militært samarbejde, har bl.a. Tyskland, Frankrig og Polen efterspurgt mere koordination af eksempel våbenindkøb og operationel planlægning.

EU-parlamentariker fra Folkebevægelsen mod EU, Søren Søndergaard, udtalte for få dage siden i en pressemeddelelse, at Danmark og Europa bør være åbent overfor folk i nød. Søren Søndergaard vil ikke være med til at styrke Fort Europa:
– Schengen udgør en del af EU’s grænseregime overfor omverden, som har kostet tusinder af især afrikanske mennesker livet. Flygtninge fra Libyen og andre nordafrikanske lande skal ikke lades i stikken, som en række EU-lande vil. Derfor opfordrer jeg Europarådet til at indkalde alle de europæiske lande til en konference om en fair fordeling af de flygtninge, som har behov for beskyttelse.

Mere information:

Poltiken: Nato beskyldes for at lade bådflygtninge dø

Læs hele historien på the Guardians hjemmeside: Nato units left 61 African migrants to die of hunger and thirst

Back To Top