fbpx Skip to content

Bankdirektør: EUs bankunion en katastrofe

Nyt fra EU-fronten har spurgt en række folk fra den danske bank- og finansverden om konsekvenserne af den dansk tilslutning til EUs bankunion på baggrund af EU-Kommissionens seneste forslag til “afviklingsmekanisme”.
Den første kommentar er kommet fra Lars Seier Christensen, som er direktør (CEO) i Saxo Bank:

– Det er en katastrofe for den danske bankverden at blive underlagt bankunionen, siger Lars Seier Christensen.
– De sunde danske banker har med store omkostninger hæftet solidarisk for de svage banker i Danmark, og forhåbentlig er der ved at være ryddet op, uden at det har kostet danske skatteydere een eneste krone. Det er svært at forestille sig denne misforståede og helt urimelige solidariske hæftelse blive påtvunget nogen anden branche. For Saxo Bank har prisen været et trecifret millionbeløb for at betale for problemer, der absolut intet har med os at gøre. Hvis vi nu også skal rodes ind i Eurozonens fallitboer, bliver det helt uoverskueligt.

Inkompetente EU-bureaukrater skal bestemme…

– At tænke sig at de samme EU-bureaukrater, der har udvist ekstrem inkompetence i forbindelse med deres egen situation, nu skal belære, belaste og bestemme over danske banker med deres uduelighed, er udenfor enhver fatteevne, siger Saxo Banks direktør og tilføjer:
– Og at danske politikere, velvidende at et massivt flertal af danskerne er klart imod Euroen, nu lister os ind i alle dens problemer ad bagdøren, går ganske enkelt over min fatteevne. De burde stilles for en konstitutionel domstol og bliver det forhåbentlig en dag, hvis dette går helt galt.

Back To Top