skip to Main Content

Barroso: Euro-styre og traktatændringer

Onsdag aften holdt EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso en større tale ved ”Berliner Europa-Rede” i den tyske hovedstad i forbindelse med årsdagen for murens fald. Her slog han bl.a. fast, at alle EU-lande bør være medlem af euroen.

”Så lad os gøre det klart: Traktaterne definerer ikke de euro-området som noget, der adskiller sig fra Den Europæiske Union. Traktaterne definerer euroområdet som kernen i Den Europæiske Union.
At tilhøre euroområdet eller stræber efter at tilhøre euro-området bør være det normale i EU – ikke at tilhøre, er undtagelsen fra reglen”, fremgår det af den skriftlige version af talen på Barrosos hjemmeside. Ifølge Politiken skulle han desuden have sagt, at alle EU-lande udenfor euroen ”“ undtagen Danmark og Storbritannien – har pligt til at deltage i euroen.

I talen rejser han konkrete forslag til skridt, EU bør tage i den nuværende situation. Herunder at give eurozonen egen talsperson, vedtage EU-lov som giver Kommissionen og Ministerrådet ret til at gribe ind i eurolandes nationale budgetter og kræve ændringer og indføre eurostabilitetsobligationer, hvilket kræver traktatændringer.

Tysklands forbundskansler Angela Merkel talte også og sagde bl.a. at ”det er tid til et gennembrud for et nyt Europa. Et fællesskab kan ikke overleve, hvis man siger, at uanset, hvad der sker i verden, så kan man ikke ændre de grundlæggende regler”, hvilket fremgår af Børsen.

Læs den skriftlige version af Barrosos tale – klik her!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk