fbpx Skip to content

Barroso og Rompuy på vej med deres bud på ny pagt

EU-Kommissionens fomand José Manuel Barroso og EU-præsident Herman Van Rompuy fremlagde i går deres eget kompromisforslag i forhold til det forslag til konkurrencepagt, som Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy og Tysklands forbundskansler Angela Merkel præsenterede på et ekstraordinært topmøde 4. februar. Barroso og Rompuys forslag blev fremlagt på et møde mellem de 17 eurolande efter den seneste tids fortrolige møder med embedsfolk fra alle 27 EU-lande.

– Det vil være endnu et kæmpeskridt i retning af en centralistisk EU-stat, hvor vi snart skal være heldige, hvis vi får lov at bevare lidt indflydelse på farven på toiletpapiret. EU skal ikke bestemme over løndannelsen, pensionsalderen og skatten, sagde Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard, da Sarkozy og Merkel havde præsenteret sit forslag.

I følge bl.a. Financial Times vil Barosso og Rompuys forslag indeholde meget af det, der lå i det fransk-tyske forslag. Det skulle dog angiveligt være mere fleksibelt. EU skal angiveligt ikke i samme udstrækning direkte diktere landene, hvad de skal gøre.
“Hovedtrækkene i udspillet fra Tyskland og Frankrig bliver fastholdt. Men vi prøver at opbløde de tske idéer, så de har en chance for at blive vedtaget af alle medlemslandene. Det drejer sig om at skabe mere fleksibilitet i værktøjerne samt sætte de nye tanker ind i en sammenhæng med alt et andet, vi er ifærd med at vedtage”, siger en kilde i EU-Kommissionen i dag i Politiken.
I følge nyhedsportalen Euroactiv.com vil Barroso og Rompuys forslag bl.a. rumme forslag om, at lønninger skal fastsættes i forhold til niveauet i de tre lande et medlemsland har størst handel med, mens det fransk-tyske forslag om ens selskabsskat ser ud til at være droppet.

Læs mere hos bl.a. Altinget.dk – klik her!

Back To Top