fbpx Skip to content

Befolkningen vil ikke give EU mere magt

Morgenavisen Jyllands-Posten har i dag offentliggjort en meningsmåling foretaget af Rambøll. Den viser er klart flertal for bevarelse af ikke kun euro-undtagelsen, men også rets- og forsvarsundtagelserne, som regeringen vil afskaffe vedkommende folkeafstemninger. 63,2 pct.vil bevare euro-undtagelsen, som kun 25,8 pct. vil afskaffe. 47,5 pct. vil bevare forsvarsundtagelsen, som kun 31,1 pct. vil afskaffe. Og 45,1 pct. vil bevare retsundtagelsen, som kun 33,7 pct. vil afskaffe.

– Det afspejler en dyb og udbredt bekymring for hele EU-projektet. Det viser, hvor forkert det er at give EU magt uden at spørge befolkningen. Med sådan en undersøgelse er det demokratisk set helt uforsvarligt at give EU mere magt over den økonomiske politik, udtaler MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU, som kræver folkeafstemning om de aktuelle suverænitetsafgivelser på det økonomiske område (herunder europluspagten og de seks direktiver om økonomisk styring).

Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40

Back To Top