fbpx Skip to content

Bliv medlem af Folkebevægelsen og få vores medlemsblad

Meld dig ind i Folkebevægelsen mod EU og modtag vores EU-kritiske medlemsblad Folk i Bevægelse fire gange om året. Det koster kun 50 kroner.

Susanna Dyre-Greensite og Niels Jørgen Bæk Paulsen er nyvalgte medlemmer af Folkebevægelsens Landsledelse. Du kan møde dem i vores medlemsblad.

For kun 50 kroner kan du nu blive medlem af Folkebevægelsen mod EU. Med et medlemskab kan du engagere dig i det lokale komitéarbejde for at styrke EU-modstanden, og du kan deltage i Folkebevægelsens forskellige arrangementer i årets løb.

Endelig modtager du også vores EU-kritiske medlemsblad, Folk i Bevægelse, som giver dig nyt om den politiske udvikling i EU og om aktiviteterne i Folkebevægelsen.

>> Se tidligere numre af Folk i Bevægelse her

Læs om skattely, militær og planerne for 2018

I det nye nummer af Folk i Bevægelse, som udkommer 15. december, kan du blandt andet læse om EU’s rolle i skattely, EU’s medansvar i flygtningekrisen i Libyen, EU’s nye planer for øget økonomisk harmonisering og EU’s militære PESCO-samarbejde.

Der er også en fyldig omtale af vores Landsmøde og en præsentation af Folkebevægelsens planer for 2018, samt Rina Ronja Kari’s faste klumme og et interview med de unge nye medlemmer af Folkebevægelsens Landsledelse, Susanna Dyre-Greensite og Niels Jørgen Bæk Paulsen.

Dertil kommer mindeord over Folkebevægelsens tidligere medlem af EU-Parlamentet Ole Krarup

Endelig byder bladet også på den farverige og fantasifulde tegneserie EUkrati af Jørgen Bitsch.

Tema-numre om EU’s militarisering og traktater

I år har de tidligere numre Folk i Bevægelse blandt andet budt på temaer om Rom-traktatens 60 års jubilæum og en kritisk gennemgang af alle EU’s traktater og deres konsekvenser for Danmark.

Et andet temanummer omhandlede EU’s stigende militære samarbejde, som kan føre til en fælles EU-hær.

Som medlem af Folkebevægelsen vil du modtage Folk i Bevægelse fire gange årligt.

Back To Top