skip to Main Content

Budget: Parlamentet indstillet på forhandlinger

Mandag besøgte EU-præsidenten Rompuy EU-parlamentet for at diskutere topmøderesultatet. De fire store grupper var alle meget kritiske, men åbnede samtidig op for en mulig forhandlingsløsning.

Forhandlingsresultatet om EUs flerårige budget, der kom i stand ved det seneste topmøde mellem de 27 regeringsledere i EU, fik hårde ord med på vejen af de store grupper i EU-parlamentet.

Generelt vendte parlamentsmedlemmerne tommelfingeren nedad til Rådets forhandlingsresultat om EUs flerårige budget.

Også selvom 16 af de 27 regeringsledere kommer fra samme politiske retning som den suverænt største gruppe i EU-parlamentet, nemlig den konservative.

Umiddelbart kunne udmeldingerne fra de fire største grupper, de konservative, socialdemokraterne, de liberale og de grønne, tyde på et klart nej til det flerårige budget.

Men særligt mod slutningen af debatten tegnede der sig samtidig et billede af en række forhandlingsmuligheder.

Særligt fleksibilitet – muligheden for at overføre penge fra år til år, samt fra område til område – var der fokus på, både fra parlamentsmedlemmers side, men også fra Barosso, kommissionens formand.

Desuden lagde en række parlamentsmedlemmer vægt på muligheden for at tage det flerårige budget op til fornyet overvejelse og forhandling efter valget til EU-parlamentet i 2014.

De fire store grupper fik desuden kritik af andre parlamentsmedlemmer for at overveje en hemmelig afstemning om det flerårige budget.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk