fbpx Skip to content

Costa Concordia-katastrofen: Svigter EU sikkerheden til søs?

Fredag den 13. januar stødte luksuslinieren Costa Concordia på grund ud for Italien og kæntrede. De fleste af de 4.200 passagerer blev reddet, men 11 er meldt omkommet og 26 savnes fortsat.
I medierne beskrives omstændighederne som: En kaptajn, som først redder sig selv. Passagerer, som sendes ned i bugen på et synkende skib. Mørke gange, hvor passagererne ikke kan finde udgang. Søfolk, som ikke taler passagerernes sprog, som har mistet overblikket og selv går i panik. Manglende passagerlister.
Natten til den 7. april 1990 så billedet også sådan ud, da bil- og passagerfærgen M/S Scandinavian Star og udbrændte, hvilket kostede 158 mennesker livet. Da bilfærgen Estonia sank i Østersøen og kostede 852 mennesker livet. Myndighederne og EU lovede at gøre alt for, at det ikke skulle ske igen.

”Det er helt tydeligt, at de løfter ikke er blevet holdt”, siger Folkebevægelsens EU-parlamentariker, den tidligere skibsbygger Søren Søndergaard til det tyske dagblad ”Neues Deutschland” og lover at få parlamentsgruppen GUE/NGL til at presse mere på for at forbedre de europæiske skibspassagerers sikkerhed.
”Det her er jo som om, Titanic aldrig er sket. Jeg troede faktisk ikke, at jeg igen skulle læse de samme slags beretninger som for 20 år siden.”

I 3F er forhandlingssekretær Henrik Berlau rasende.
”For de ansatte i søfarten accepterer EU- komissionen, at arbejdstiden er 94 timer om ugen. Lige nu behandler Bruxelles et forslag om at nedsætte tiden til 91 timer! I 1913 besluttede englænderne, at de heste, som arbejdede i minerne, højst måtte arbejde i 7 ½ time om dagen. 100 år senere får søfolk lov til at arbejde dobbelt så længe. Hver dag. Hele ugen”, siger Henrik Berlau i ”Neues Deutchland”.

Læs mere ”“ på tysk ”“ i Neues Deutchland ”“ klik her!

Back To Top