skip to Main Content

Danmark med i bankunion?

For en måned siden stemte 10 ud af de 13 danske EU-parlamentarikere ja til sidste del af EU’s kommende bankunion. SF’s Margrete Auken var den eneste, der så samtidigt sagde ufortrødent ja til danske deltagelse i dette projekt. Folkebevægelsen mod EU, Enhedslisten, Liberal Alliance og DF siger alle nej og kræver folkeafstemning. Og såvel regeringspartierne som de konservative har været uklare i meldingerne.

I april meddelte MEP Ole Christensen til Ritzau, at “selvfølgelig skal danskerne før EP-valget vide, hvad Socialdemokraternes holdning er.” Nu trækker han i land overfor Ritzau med udtalelsen ”Det har jeg sagt, fordi jeg mener, at det ville være rimeligt. Men det er ikke en beslutning, jeg kan træffe. Den ligger hos Folketinget.”

Regeringens jurister i Justitsministeriet skulle ifølge Berlingske i øjeblikket være i gang med at undersøge om de mener, at dansk deltagelse i bankunionen betyder overgivelse af suverænitet i et omfang som kræver folkeafstemning efter grundlovens paragraf 20. Er omfanget af suverænitetsafgivelse så stort, skal det nemlig enten godkendes af 5/6 af Folketinget eller ud til folkeafstemning. Og Enhedslisen, Liberal Alliance og DF udgør mere end en sjettedel af Folketinget.

Back To Top
X

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk