fbpx Skip to content

Danmark risikerer at godtage dommerkendelser fra lande med korruption

Det drejer sig om det såkaldte princip om gensidig anerkendelse, som betyder, at udenlandske dommere fremover vil kunne bede dansk politi lave ransagninger, aflytninger og afhøringer af danske statsborgere i sager om grænseoverskridende kriminalitet – uden at en dansk dommer skal forholde sig til mistankegrundlaget, som det ellers er tilfældet i dag.

Det gælder også dommerkendelser fra lande som Rumænien, Bulgarien, Italien og Grækenland, som ifølge Transparency Internationals korruptionsindeks er de mest korrupte lande i EU. Indekset dækker over det generelle niveau af korruption, men omfatter også korruptionen i landenes retssystemer. På verdensplan er der ifølge indekset mindre korruption i både Kuwait, Ghana og Bahrain.

Spørger man en række iagttagere, bør disse EU-landes retssikkerhedsmæssige udfordringer vække bekymring i Danmark.

»Man kan ikke bare sådan regne med retssikkerheden over hele Europa. Det er bekymrende, at vi skal til at godtage en dommerkendelse fra Bulgarien eller Rumænien uden at stille spørgsmål,« siger Sysette Vinding Kruse, der er formand for strafferetsudvalget i Advokatrådet, til Jyllands-Posten.

Formanden for Transparency International Danmark, Knut Gotfredsen, understreger overfor Jyllands-Posten, at man »som hovedregel naturligvis kan stole på udenlandske dommerkendelser«. »Men når det gælder dommerkendelser fra visse EU-lande, kan man sagtens tillade sig at sætte spørgsmålstegn ved, om retssikkerheden nødvendigvis har været helt i orden,« siger han.

Back To Top