skip to Main Content

Dansk EU-formandskab vil fange Vestsaharas fisk

Det gælder blandt andet EU’s forhandlinger om en ny fiskeriaftale med Marokko, som skal give EU’s fiskeriflåde lov at fiske i Vestsaharas kystområde, der er ulovligt besat af Marokko.

EU-parlamentet afviste så sent som i december 2011 en tilsvarende fiskeriaftale med Marokko. Også partierne i den danske regering var imod denne fiskeriaftale, mens de var i opposition.

Men nu bifalder regeringen, at EU forhandler den nye fiskeriaftale, som også inkluderer Vestsahara.

Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU, siger:

– Ministeren tror åbenbart, at bare vi stiller flere krav til den marokkanske regering om menneskerettigheder og demokrati, så er det okay at fiske i et ulovligt besat område. Men Vestsahara tilhører altså ikke Marokko, og derfor er det ikke okay at dyrke rovdrift på en besat befolknings naturressourcer.

– Det er kun en måned siden, at EU-parlamentet sparkede fiskeriaftalen ud ad hoveddøren, men nu forsøger det danske EU-formandskabog EU-kommissionen at smugle aftalen ind ad bagdøren med de nye forhandlinger. Det er ikke i orden.

Kontakt
Søren Søndergaard MEP for Folkebevægelsen mod EU (+45) 4045 3849

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk