skip to Main Content

Danskerne støtter EU-veto

52,6 pct. af dansker ønsker et veto mod EUs budget for 2014-2020, hvis Danmark ikke får en milliard kroner i rabat på kontingentet, som regeringen har krævet. 19,7 pct. mener ikke, at Danmark skal nedlægge veto. Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for nyhedsportalen Altinget.dk/EU.

“Vi tager det som en opbakning til, at vi i Danmark gerne vil betale vores fair andel til EU, men vi ønsker ikke at betale mere end de andre relativt velstående lande,” siger Socialdemokraternes EU-ordfører Jens Joel på Altinget.dk.

MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU tolker målingen noget anderledes:
“Det er et udtryk for at danskerne vil have mindre EU,” han til Altinget.dk.
“Jeg tror danskerne med det udsagn giver klart udtryk for, at vi overordnet set skal betale færre penge til EU. Og så får vi jo at se, om regeringen kan leve op til det. Det kan jo risikere, at blive lige som det er nede ved Købmanden, hvor de sætter prisen op med tyve procent, og så giver de ti procent i rabat, og så er folk glade. Det er jo ikke det, vi har brug for.”

Læs mere på Altinget.dk/eu – klik her!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk