skip to Main Content

Deltag i aktiviteter for folkeafstemning!

Op til påske modtog Folkebevægelsen mod EU en helt ny uddelingsavis i et oplag på 75.000. På fire farverige sider sætter en række artikler fokus på især euro-traktaten – EUs såkaldte finanspagt – og kampen for en folkeafstemning om den.
– Hvis det står til de EU-begejstrede partiledere i Folketinget, så vil de inden udgangen af maj endegyldigt have tisluttet Danmark til finanspagten. Det må ikke ske! Skriv under på kravet om folkeafstemning og deltag i aktiviteterne, lyder den klare opfordring fra EU-parlamentariker Søren Søndergaard på avisens forside.
Folkebevægelsens underskriftsindsamling for en traktat-afstemning begyndte i februar og indtil videre er der med støtte fra en række organisationer og masser af enkeltpersoner kommet over 18.000 underskrifter ind. Den nye uddelingsavis skal understøtte fortsættelsen af indsamlingen, som kører frem til 21. maj.

Fyrre, frisk og fremgangsrig!
Uddelingsavisen sætter også fokus på Folkebevægelsens 40 års jubilæum, som markeres med et større arrangement lørdag den 21.april kl. 14-18 i Amager Bio med musik og underholdning af bl.a. Gitte Hænning, Niels Hausgaard og Povl Dissing.
Køb billet til 150 kroner allerede nu på telefon 35 36 37 40 eller via billetnet (klik her!).

Læs den nye uddelingsavis i PDF-format. Klik på ikonet øverst til højre!

Bestil billet til jubilæumsfesten!

 
Navn:
Adresse:
telefon:
Antal biletter:
Pris 150 kr. Du får tilsendt girokort.
Når du har betalt, får du tilsendt billetter og anvisninger.


 
Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk