skip to Main Content

Demonstrationer imod ACTA


Lørdag den 25. februar vil der blive demonstreret imod ACTA-aftalen om piratkopiering rundt om i hele EU. I Danmark har omkring 12.000 tilkendegivet, at de vil demonstrere i København. Århus, Odense og Aalborg. I København kl. 15.00 fra Israels Plads.

”Et lækket dokument fra 2010 afslører endda, at Danmark er et af de europæiske lande, der står i spidsen for ACTA og hemmeligholdelsen af denne for befolkningen. Lovgivningens rødder er helt tilbage fra 2006 i Japan og USA. Selvom at ingen af landene fik forslaget til at gå igennem, har EU nu i smug planlagt det hele under lukkede møder, hvor EU og 22 af dens medlemsstater indtil videre har skrevet under. Men DU KAN nå at gøre noget ved det!”, hedder der bl.a. i grundlaget for demonstrationerne, som slutter af med:
”Vi har indtil juni, hvor ACTA bliver underskrevet i Europaparlamentet til at handle. Kræv en demokratisk proces omkring lovgivningen.”

Folkebevægelsen mod EUs Søren Søndergaard er blandt modstanderne af ACTA-aftalen i EU-parlamentet:
”I de kommende måneder skal EU-parlamentet tage stilling til den nye ACTA-aftale. Den kan true ytringsfriheden på nettet og skal derfor have kamp til stregen”, skrev han bl.a. i sin blog i slutningen af januar og tilføjede bl.a.:
”Det store problem med ACTA er, at aftalen medfører, at beskyttelsen af personlige oplysninger samt ytringsfriheden på internettet kan blive undermineret”.

Læs mere om demonstrationen i København på Modkraft ”“ klik her!
Læs Søren Søndergaards blog om ACTA ”“ klik her!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk