fbpx Skip to content

Den britiske læge Fariah Khan vinder Folkebevægelsens internationale træskopris

Den britiske læge Fariah Khan er blevet årets vinder Folkebevægelsens internationale træskopris for sin utrættelige rolle i Brexit-kampagnen.

Lave K. Broch, Fariah Khan og Jesper Morville under prisoverrækkelsen af den internationale Træskopris 2018.

Brexit var baggrunden for begrundelsen for uddelingen af årets Træskopris, som gik til den britiske læge Fariah Khan. Khan er uddannet læge og har pakistansk etnisk baggrund, og dermed viser hun også at EU-modstanden i Storbritannien er bredt funderet.

Desuden repræsenterer Khan ikke et politisk parti, og dermed er hun også repræsentant for den brede folkelige EU-modstand i Storbritannien.

Det var Folkebevægelsens 1. suppleant til EU-Parlament, Lave K. Broch, der overrakte prisen til Fariah Khan.

“Fariah Khan er modtager af årets internationale træskopris. Fariah er en græsrod, der diskuterede Brexit med kollegaer på det hospital, hvor hun er læge. Hun fik venner til at gå til debatmøder og delte løbesedler ud i regnvejr. Det at almindelige borgere kæmpede for demokratiet og for Brexit var helt afgørende for sejren i folkeafstemning. Vi takker Fariah for hendes indsats. Vi kan aldrig vinde uden at aktive græsrødder. Fariah Khans indsats er en inspiration for os i Danmark,” sagde Lave K. Broch ved overrækkelsen.

Det var en meget glad Fariah Khan der tog imod prisen. I sin takketale nævnte hun blandt andet, at EU-tilhængerne havde bebudet, at Brexit ville medføre, at Storbritannien ville ende i et dommedagsscenarie, men hun fastslog, at det langt fra var tilfældet. Samtidig udtrykte hun ønske om et snarligt Daxit.

“Jeg håber at Danmark vil følge Storbritannien ud af EU. Mange tak til Folkebevægelsen mod EU for denne pris, og mange tak for at invitere til Danmark. Det har været dejligt at være her,” sagde Fariah Khan.

Back To Top