skip to Main Content

Irlands traktat-afstemning

Kun et folk i EU – irerne – fik en folkeafstemning om Lissabon-traktaten og de stemte nej. Men den 2. oktober skal irerne til stemmeurnerne igen.

Den irske regering har fået en aftale med de andre EU-lande bl.a. om skattepolitik, familiepolitik og neutralitet. Men aftalen – de såkaldte garantier – er ikke meget værd. Reelt er det samme traktat, der sendes til afstemning igen.


Folkebevægelsen mod EU i Danmark støtter af flere årsager den irske nej-side generelt og søsterorganisationen Peoples Movement især.

På denne temaside kan du læse mere om Irland, EU, traktaten, garantierne og hvordan du støtte den irske nej-side.

Traktaten - kort fortalt

Hvad er Lissabon-traktaten? Hvad indeholder den?
Og hvordan var det med EU-forfatningen?
Det kunne der skrives – og er der skrevet – bøger om.
Her er nogle kortfattede svar…

EU-forfatning blev til Lissabon-traktat
I juni 2004 blev EUs regeringsledere enige om udkastet til en Traktat om Forfatning for Europa (EU-forfatningen), der skulle afløse Nice-traktaten i november 2006. Udkastet var lavet af et EU-konvent under ledelse af den tidligere franske præsident Valéry Giscard d’Estaing.
Udkastet blev sendt til ratifikation i medlemslandene, hvoraf de fleste undlod folkeafstemning og kun behandlede sagen i de nationale parlamenter. En håndfuld lande ville dog spørge vælgerne. I de første stemte et flertal for EU-forfatningen, men i sommeren 2005 stemte et flertal af vælgerne i Frankrig og Holland nej og stoppede ratifikationsprocessen i EU, hvorfor lande som Danmark og Irland ikke nåede til deres planlagte folkeafstemninger.
Efter en tænkepause forhandlede EUs sig frem til en ny traktat, der først blev kaldt reform-traktaten og senere tog navn efter Lissabon, hvor EUs regeringsledere underskrev den i december 2007. Kendetegnende for ændringerne i forhold til EU-forfatningen er, at de er symbolske – som f.eks. undladelsen af betegnelsen forfatning – men ikke ændrer ved selve substansen.
“I Lissabon-traktaten, der er blevet til alene med udgangspunkt i forfatningstraktaten, er værktøjerne fuldstændig de samme. Det eneste, der er anderledes, er, hvordan værktøjskassen er ordnet”, skrev Valéry Giscard d’Estaing i en kommentar til en række europæiske aviser i oktober 2007 og konstaterede tørt, at formen blot var ændret for at undgå nye folkeafstemninger. Det fik hverken Frankrig, Holland – eller Danmark. Men Irland gjorde.

Peoples Movements beskrivelse
Folkebevægelsen mod EUs irske søsterorganisation Peoples Movement beskriver Lissabon-traktaten sådan:
* Det er en forfatning for en føderalistisk EU-stat
* Den giver EU en EU-præsident, en EU-udenrigsminister, en EU-udenrigspolitik en offentlig anklager for EU
* Den vil udvikle EU til en militær supermagt
* Den kræver, at Irland (og de andre medlemslande, red.) forhøjer sig militære udgifter
* Den giver våbenindustrien en formel og betydelig rolle i EU
* Den værner om den forfejlede økonomiske politik der skabte den globale finanskrise
* Den betyder at EU-lovgivning står over Irlands (og andre medlemslandes, red) forfatning og lovgivning
* Den cementerer EF-domstolens afgørelser som forringer løn og arbejdsforhold på arbejdsmarkedet
* Den giver mere magt til store medlemsstater – fordobler stemmevægten for Storbritannien, Frankrig og Tyskland
* Den halverer Irlands stemmevægt og gør landet til en lille perifer spiller på holdet
* Fjerner vetoretten på over 60 politiske områder
* Traktaten vil fremover kunne ændres uden at vi bliver spurgt
* Den åbner op for fremtidig fælles skattepolitik og -lovgivning i EU
* Den indeholder en økonomisk politik som skader udviklingslandene
* Den vil medfører omfattende privatisering af den offentlige sektor

Læs mere om EU-forfatningen / Lissabon-traktaten:
“EU-grundloven i nye klæder”. 12 siders gennemgang af den nye traktat. Udgivet af Folkebevægelsen i 2007.
“EU-forfatningen – gennemgang og konsekvenser” 2. udg. (2004), 144 sider. Udgivet af Folkebevægelsens delegation i GUE/NGL.
“Lissabon-traktaten” Sammenskrevet dansk udgave at det eksisterende traktatgrundlag og Lissabon-traktaten fra Folketingets EU-Oplysning januar 2008.

De såkaldte garantier

Den irske regerings aftaler med EU om blandt andet neutralitet, skattepolitik, kommissær og faglige rettigheder

Fredag den 19. juni 2009 blev EUs regeringsledere enige om en aftale om såkaldte garantier (den irske ja-sides betegnelse) til Irland i forbindelse Lissabon-traktaten, som de irske vælgere afviste i 2008.

- EU-ledernes såkaldte garantier til Irland ændrer ikke så meget som et komme i Lissabon-traktaten. De skal først indskrives som protokol i traktaten, når den skal justeres i forbindelse med en eventuel fremtidig udvidelse med Kroatien. Men hvis irerne stemmer ja og Lissabon-traktaten træder i kraft, så kan intet forhindre at f.eks. en ny regering i et eller andet medlemsland spænder ben for protokollen, udtalte medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU Søren Søndergaard i den forbindelse.

Så de irske vælgere skal altså stemme om præcis samme traktat som sidst, hvilket også erkendes af Folketingets EU-Oplysning:
”Garantierne ændrer ikke på indholdet af Lissabon-traktaten, men præciserer at Lissabon-traktaten ikke ændrer på EU’s kompetence i forhold til skatteområdet, eller bestrider den irske forfatnings bestemmelser om frihed til liv, familie og uddannelse samt den irske neutralitet på sikkerheds- og forsvarsområdet.”

Lucinda Creighton, EU-ordfører for det irske ja-parti Fine Gael, erkender det åbent:
“Ingenting er ændret i Lissabon-traktaten, og det ville være uærligt at give indtryk af andet.”

Hvad indeholder de såkaldte garantier?

“Garantien” om neutralitet kontra militært samarbejde

Aftalen gentager den irske regerings holdning omkring neutralitet og det irske militærs forpligtelser og siger, at Irland er “militært neutralt”.
Men den ændrer ikke ved, at Lissabon-traktaten fortsat binder Irland til at betale for EUs militarisering, deltage i EUs agentur for stærkere våbenindustri (artikel 42.3), bidrage til EU ’s militære kampgrupper, »gradvist forbedre de militære kapaciteter« og indgå i et fælles EU -militær med franske og engelske a-våben.
Den ændrer ikke ved, at Irland er underlagt musketér-eden i traktatens artikel 42.7 om, at skulle hjælpe et andet land som angribes militært.

“Garantien” om skattepolitik

Aftalen ændrer intet, men gentager, at skridt i retning af en fælles selskabsskat i EU skal vedtages i enstemmighed i Rådet. Men garantien ændrer ikke ved, at traktatens artikel 48 giver Rådet mulighed for senere ved enstemmighed, at ændre i traktaten uden at sende til folkeafstemning i Irland…

“Garantien” om en irsk kommissær

Står ikke direkte i de aftalen om såkaldte garantier. Men EUs regeringsledere har lovet, at Irland fortsat kan have en et medlem i EU-kommissionen / en kommissær i en udefineret periode fremover. Så længe det ikke er skrevet ind i traktaten, vil det formentlig blot betyde nogle få års forsinkelse af nedskæringen af antal kommissærer.

“Garantien” om faglige rettigheder

…er end ikke en del af det, som den irske ja-side kalder garantierne. Det er kun en hensigtserklæring med pæne ord, der ikke er juridisk bindende på nogen måde.
Den irske arbejdsret i Dublin har i øvrigt fastslået, at traktaten giver mulighed for, at ansætte udenlandsk arbejskraft til de løn- og arbejdsvilkår, der gælder i deres hjemland. Det gælder således stadig…

Ovenstående er nogle af de væsentligste indholdspunkter i den irske regerings aftale med EU i forbindelse med den nye folkeafstemning. De såkaldte arantier kommer også ind på bl.a. famileforhold og uddannelsesmuligheder, men stadig uden at ændre noget som helst

 

Læs mere om de såkaldte garantier og traktaten:
* Vote No to Lisbon – folder fra irske Peoples Movement
* The guaranties – løbeseddel fra irske Peoples Movement
* A rebels guide to the Lisbon Treaty Referendum 2009 – lille pjece udgivet af paraplyorganisationen Vote No to Lisbon
* Alternative Guide to Lisbon 2 – folder fra Sinn Fein

Irland kunne redde strejke og konfliktretten

Men EU-landenes faglige topledere undlod at stå fast på et ultimativt krav om en juridisk bindende social protokol som en forudsætning for at acceptere en ny folkeafstemning om Lissabon-traktaten


Artikel i Nyhedsbrevet fra Folkebevægelsens faglige udvalg september 2009
af Per Sørensen fra 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening

Da det stod klart, at hverken den irske regering eller EU ville respektere det irske nej til Lissabon-traktaten 12. juni 2008 krævede en del af den irske fagbevægelse, at forhandlingerne mellem den irske regering og EUs institutioner bl.a. skulle omfatte en juridisk bindende social protokol som tillæg til Lissabon-traktaten. Kravet om en social protokol skulle være et vilkår for en ny folkeafstemning om den afviste traktat. Forhandlingerne er nu afsluttet, men desværre uden opfyldelse af kravet om en social protokol.
Forslaget om en juridisk bindende social protokol er udarbejdet af Den Euroæiske Faglige sammenslutning (EFS). LO i Danmark godkendte forslaget som bl.a. skulle imødegå EF-domstolens antifaglige domsafgørelser i eksempelvis Viking-, Laval- og Ruffert-sagerne.

Chancen blev forpasset
Muligheder var til stede for at få virkeliggjort den sociale protokol som en del af Lissabon-traktaten. Men EU-landenes faglige ledere undlod at stille ultimative krav protokollen. Derfor endte det i stedet med en udvandet ”højtidelig erklæring” om, at EU støtter sociale fremskridt og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder. Erklæringen har ikke status som protokol og giver EF-domstolen mulighed for fortsat at afsige domme, der sætter grænser for strejkeretten og faglige krav, så økonomiske interesser har fortsat forrang.
John Monks, generalsekretær i ETUC (European Trade Unions Coorperation), siger, at han er skuffet, men ikke forbavset. Sammen med LOs formand Harald Børsting håber han nu, at den sociale protokol kan indskrives i Lissabon-traktaten, når den eventuelt bliver åbnet for nye forhandlinger i tilfælde af et nyt medlemslands indtræden i EU. Vi kan så håbe, at EU-landenes faglige ledere til den tid vil arbejde kraftigere og mere ærligt for, at kravet om en juridisk bindende social protokol nyder fremme.

Støt et nej til ”om igen” Irland
For at kunne bevare EU-landenes arbejdsmarkedssystemer og fagforeningernes indflydelse på vores kollektive aftalesystem, er det nødvendigt, at vi støtter den kamp vores faglige kammerater i Irland udkæmper for at sikre et nyt irsk nej. Vi ved, at bl.a. forbundet TEEU (en sammenslutning af en række fagforeninger med i alt 40.000 medlemmer) under ledelse af formanden Frank Keoghan, der også er medlem af Folkebevægelsens irske søsterorganisation Peoples Movement, går i spidsen for at få et nej igen.
Frank Keoghan ønsker debat med og støtte fra EU-landenes fagforeninger i den kommende nej-kampagne. En fordel for nej-siden er, at regeringen er upopulær og upålidelig. Og irernes kendskab til traktatens indhold er øget efter første folkeafstemning om traktaten i Irland.
”Vi er blevet stærkere, men der skal meget mere til denne gang, mere styrke og hjælp. Alt som faglige folk kan finde på for at vise – uden at blande jer – at I støtter os. Det vil blive værdsat”, siger Frank Keoghan.

Irlænderne tvinges til at stemme endnu engang om Lissabontraktaten

Artikel i Nyhedsbrevet fra Folkebevægelsens faglige udvalg september 2009 skrevet af Gösta Torstensson fra Folkrörelsen Nej till EU (uddrag) og oversat af Eva Hallum



Irlands premierminister Brian Cowen har tillkendegivet, at landet skal stemme om Lissabontraktaten den 2. oktober. Et flertal af den irske befolkning stemte i juni 2008 nej til traktaten, som dermed burde være taget af bordet, forid EUs egne regler siger, at en traktat kun kan vedtages, hvis alle medlemslande siger ja. Men ligesom det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992 ikke blev respekteret, blev det irske nej 12. juni 2008 heller ikke respekteret.
Den irske regering har forhandlet med EU. Resultatet blev at EU-topmødet 18.-19. juni 2009 gav “retslige garantier” for at Lissabon-traktaten ikke på nogen måde skulle kunne påvirke Irlands neutralitets-, skatte- og familiepolitik. På samme topmøde blev også udarbejdet en ”ikke bindende udtalelse” om, at sociale fremskridt og beskyttelse af lønmodtagerne er vigtigt.

Dyr ja-kampagne
Den irske regering har besluttet at sende ca 1,9 millioner foldere ud til alle husstande. Folderne indeholder fem korte forklaringer om garantierne både på irsk og engelsk. Dette er en del af regeringens propagandakampagne for at sikre et ja ved den kontroversielle nu gentagne folkeafstemning nummer to om traktaten. En departementstjenstemand har bekræftet, at prisen for den landsdækkende kampagne kommer til at runde de 220.000 euro (cirka 1,7 millioner kroner).
Udenrigsministeren Michéal Martin hævder, at folderne er en del af regeringens anstrengelse for at sikre sig at befolkningen er tilstrækkelig informeret før den nye folkeafstemning.
“Regeringen har forud for den kommende folkeafstemning sikret sig en række nye retligt bindende garantier om traktatens følger. Derved imødegåes de betænkeligheder som dukkede op under kampagnen forud for folkeafstemningen sidste år”, siger udenrigsminister Michéal Martin.

Garantierne er værdiløse
Patricia McKenna, talsperson for Folkebevægelsens irske søsterorganisation Peoples Movement, anser regeringens udsendelse af folderne for at være misbrug af skatteydernes penge, og at regeringen har til formål at narre befolkningen.
Regeringen påstår, at disse garantier kommer til på en eller anden måde at ændre traktatens indflydelse i Irland. Men der er i virkeligheden tale om uforpligtigende hensigtserklæringer og absolut ikke garantier.
Også den EU-kritiske fredsorganisation PANA fordømmer regeringens kampagne. PANAs ordfører Roger Cole siger at udenrigsminister Martin nu skal bruge rigtig mange penge på at sende materiale ud til befolkningen for at oplyse om en protokol som på ingen måde udelukker Irland fra at betale for eller fra at blive indblandet i militariseringen af EU.

Markering i København

Respektér det irske nej fra 2008!

Markering ved Irlands Ambassade, Østbanegade 21 i København (tæt ved Østerport Station) torsdag den 24. september kl. 15.30-16.30

Manifestation af ønsket om respekt for demokratiet og det irske folk.
Taler ved:
* Niels Hausgaard
* Ole Krarup
* Finn Sørensen
Musik ved Arne Würgler,

I forbindelse med markeringen overrækkes et brev til den irske ambassadør.

Find vej på Krak.dk – klik her!

Arr.: Folkebevægelsen mod EU, ATTAC, Borgerinitiativet Ja til Europa – Nej til EU-forfatning, Fagbevægelsen mod Unionen, Nationernes Europa – EF-tilhængere imod mere union, Nødvendigt Forum, Radikalt EU-kritisk Netværk, Socialdemokratisk Netværk Europa, Udfordring Europa, tænketanken NyAgenda og Ungdom mod EU

Traktaten og garantierne

12. juni 2008 stemte de irske vælgere nej til Lissabon-traktaten. 19. juni 2009 fik den irske regering en aftale om såkaldte garantier, der skal skaffe EU et ja ved den anden irske Lissabon-afstemning 2. oktober 2009


 

Lissabon-traktaten er den EU-forfatning som unionen ikke vil spørge befolkningerne om. Traktaten om en EU-forfatning kom på plads i 2004 og blev sendt til folkeafstemning i en række medlemslande i 2005 i forventning om at kunne manipulere sig til befolkningernes blåstempling.

Det gik ikke som ønsket. 29. maj stemte 54,7 pct. nej af de franske vælgere nej. Og 2. juni stemte 61,5 pct. af de hollandske vælgere nej. Efter en tænkepause blev traktaten ændret lidt og givet det nye navn Lissabon-traktaten. Den skulle så vidt muligt ikke til afstemning.

Irlands lovgivning kræver uheldigvis folkeafstemning om nye traktater. Så 12. juni 2008 fik EU et nyt chok, da 862.415 irske vælgere satte deres kryds ved no eller níl, som det hedder på irsk. De udgjorde 53,4 pct. af de vælgere, som deltog i afstemningen (hvilket 53,1 pct. af alle vælgere gjorde).

“Jeg tror at alle politikere i Europa udemærket ved, at hvis havde de sendt samme spørgsmål til folkeafstemning, ville svaret også have været nej i 95 pct. af landene,” vurderede den irske EU-kommissær Charlie McCreevy.

Men den daværende EU-formand, Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy, tog straks til Irland og erklærede, at de måtte holde en ny afstemning og ændre beslutningen. Den 19. juni 2009 fik den irske regering en aftale om såkaldte garantier på et topmøde i Bruxelles, hvorpå regeringen kort efter annoncerede den anden irske Lissabon-afstemning til afholdelse fredag den 2. oktober 2009.

Læs mere om:

* Traktaten – kort fortalt
Hvad er Lissabon-traktaten? Hvad indeholder den?
Og hvordan var det med EU-forfatningen?

* De såkaldte garantier
Den irske regerings aftaler med EU om blandt andet neutralitet, skattepolitik, kommissær og faglige rettigheder

Artikler om Irland

Udvalgte artikler fra bl.a. Folk i Bevægelse


Støt indsatsen for nyt irsk traktat-nej!
Folk i Bevægelse 7 – 2009:
Irerne skal stemme om Lissabon-traktaten igen den 2. oktober

Irlænderne tvinges til at stemme endnu engang om Lissabontraktaten
Nyhedsbrevet
fra fagligt udvalg september 2009

Irland kunne redde strejke og konfliktretten
Nyhedsbrevet
fra fagligt udvalg september 2009

Europæisk kamp på irsk jord
Folk i Bevægelse 5 – 2009:
De rigtige grunde til at irerne sagde nej til Lissabon-traktaten kom frem på konference i Bruxelles, hvor der blev efterspurgt international støtte til nej-siden ved næste afstemning

Irland klar til nyt traktat-nej
Folk i Bevægelse 1 – 2009:
Topmødet har forpligtet den irske regering til at ratificere i 2009. Men modstanden er ikke blevet mindre i Irland

Den irske situation lige nu
Folk i Bevægelse 9 – 2008:
Efter EU-topmødet i oktober har den irske regering nedsat et udvalg der skal løse situationen omkring den afviste Lissabon-traktat. Det skal aflægge rapport til regeringen inden topmøde i december

Vaxholm-sagens konsekvenser: Irske elektrikeres løn fastfryses
Folk i Bevægelse 7 – 2009:
Irsk fagforening fortæller, at EF-domstolens faglige afgørelse koster medlemmerne deres lønstigning

Kan det irske “Níl” stoppe Lissabon-traktaten?
Folk i Bevægelse 5 – 2008:
Med 53,4 pct. nej-stemmer mod 46,6 pct. ja-stemmer og en for Irland høj stemmeprocent på 53,13 pct. skulle konklusionen være klar. Den irske befolkning er den tredje i rækken til at lægge EU-forfatningen, nu kaldet Lissabon-traktaten, død. Men så let er det desværre ikke

Irland kan stemme nej til Lissabon-traktaten
Folk i Bevægelse 4 – 2008:
12. juni gennemføres den eneste folkeafstemning, EU ikke kunne snyde sig fra. Irerne er de eneste, der spørges om den forklædte EU-forfatning. – Der er en god chance for et nej, vurderer Frank Keoghan fra People’s Movement

Mulighed for nej til traktaten i Irland
Folk i Bevægelse 2 -2008:
– du kan købe litografi fra Irland og støtte irske People’s Movement

Irland stemmer om Lissabon-traktaten
Folk i Bevægelse 1 – 2008:
Regeringsparti får både ja og nej-kampagne

Irland og EU

– irske folkeafstemninger og retsager om EU gennem tiden


Irland har omkring 4 millioner indbyggere og et areal på 70.000 kvadratkilometer (mere end halvanden gang så stort som Danmark). Det sydlige Irland blev erklæret selvstændigt i 1922 og omdannet til Republikken Irland i 1949. Lige fra starten har neutralitet været et grundlæggende princip for landets udenrigspolitik.

Da Storbritannien ville ind i EF i 1972, var det en udbredt irsk opfattelse, at irsk EF-medlemskab bl.a. ville mindske handelsafhængigheden af England og gavne økonomien i det fattige lande. 83,1 pct. stemte ja og 16,9 pct. stemte nej, hvorpå Irland blev medlem i 1973 samtidigt med Storbritannien og Danmark.

Irland har således lige fra starten været en stor modtager af midler fra EUs såkaldte strukturfonde. Men medlemskabet har imidlertid ikke forhindret, at Irland i høj grad blev plaget af arbejdsløshed, inflation og krise i 80’erne – og fortsat er det.

Irernes syn på EU

MEDLEMSKABET: I følge EUs egne meningsmålinger – det såkaldte Eurobarometer, som sidste blev gennemført januar-februar 2009 – er den irske befolkning glade for EU-medlemskabet. Blandt EUs 27 medlemslande ligger Irland samen med Belgien på en delt tredieplads, hvor 68 pct. mener medlemskabet er en god ting. Kun Luxembourg (74 pct.) og Holland/Nederlandene (78 pct.) er mere glade for EU.

TILLIDEN: De irske vælgere har til gengæld meget ringe tillid til EU. Kun 44 pct. af irerne har tillid til unionen som sådan, hvor gennemsnittet i alle de 27 medlemslande er 47 pct. 34 pct. af irerne har ikke tillid til unionen.

Crotty-dommen fra 1987

Da EF i 1986 ændrede traktat-grundlaget med den såkaldte unionspakke, var stort set hele det irske parlament tilhængere af pakken. De så ingen grund til at spørge vælgerne, og lod regeringen ratificere.

Men næst efter Schweiz og Italien er Irland det land, der har holdt flest folkeafstemninger. Det mente landmanden Raymond Crotty, at der også burde være i denne sag. Han lagde sagde an mod regeringen og vandt. Tre af de fem dommere ved den irske højesteret gav ham medhold og fik fastslået, at afgivelse af suverænitet krævede folkeafstemning.

Den EF-kritiske Crotty vandt dog ikke den efterfølgende folkeafstemning om pakken, som 69,9 pct. stemte ja til, mens 30,1 pct. stemte nej.

Maastricht og McKenna-sagen

Da den næste traktatændring – den såkaldte Maastricht-traktat – kom til folkeafstemning, var der også et solidt flertal for den. 69,1 pct. stemte ja, mens 30,9 pct. stemte nej ved folkeafstemningen i 1992.

JPEG - 15.3 kb
Patricia McKenna

Patricia McKenna

52-årig lærer. Ledende i nej-kampagnen mod Maastricht i 1992. MEP for De Grønne i 1994-2004. Vandt sag ved højesteret i 1995 om statsstøtte ved folkeafstemninger. Fik Folkebevægelsen mod EU’s træskopris i den forbindelse. Talsperson for Peoples Movement (en af de ledende kræfter i nej-kampagen ved Lissabon-afstemningen i 2008). Uafhængig kandidat ved EP-valget i 2009 og fik 4,3 pct. af stemmerne, hvilket ikke var nok til et mandat.

Ja-siden fik solid økonomisk støtte fra regeringen, hvilket en af de ledende nej-aktivister Patricia McKenna efterfølgende fik rejst en sag om ved de irske domstole. Hun mente, at den ensidige brug af skattekroner i denne forbindelse var i strid med de demokratiske principper i den irske grundlov. I 1995 vandt hun sagen ved den irske højesteret.

Da EU igen skulle have nyt traktat-grundlag i 1998 med Amsterdam-traktaten, havde Crotty-dommen sikret afstemningen og McKenna-dommen havde gjort valgkampen mindre unfair. Tilhængerne fik alligevel vedtaget traktaten, men ja-siden virkede dog lidt svækket (61,7 pct. stemte ja og 38,3 pct. stemte nej).

Nice og udvidelsen

Efter murens fald i 1989 havde regeringer i en række østeuropæiske lande vist interesse for EU op gennem 90’erne. I december 2000 samledes EUs regeringsledere i Nice for at forhandle ny traktat på plads, der bl.a. skulle give plads til flere medlemmer, men også handlede om meget andet.
- Nice handler ikke kun om udvidelse, men også om forstærket samarbejde. Før var alle stater lige i EU, men nu vil nogle blive mere lige end andre, sagde daværende MEP Patricia McKenna, der igen blev en hovedkraft i nej-kampagnen.

JPEG - 11.3 kb
Fredsbevægelsen og andre advarede mod Nice-traktatens udvidelse af EUs militære aktiviteter

Ved folkeafstemningen den 8. juni 2001 gav irerne første gang EU et chok, da de afviste Nice-traktaten. 53,9 pct. stemte nej og 46,1 pct. stemte ja.
- Regeringen er dybt skuffet over resultatet, sagde den daværende irske taoseach (premierminister) Bertie Ahern og tilføjede bl.a.:
- Jeg respekterer helt og fuldt afstemningsresultatet, og vi bliver nødt til at se nærmere på, hvilken lære vi kan uddrage af det.
Patricia McKenna var naturligvis glad for sejren og sagde:
- Hvis vælgernes holdning er et udtryk for holdningen i hele Europa, må alle medlemslandene tage en genforhandling. Tilbage til forhandlingsbordet.

Nice-traktaten blev ikke genforhandlet. Og mange sætter spørgsmålstegn ved, om den irske regering respekterede det irske nej i 2001. Ahern brugte en lav stemmedeltagelse (34,8 pct.) som undskyldning for en ny afstemning den 20. oktober 2002.
- En uhyrlig mod vælgerne, kaldte Patricia McKenna det, da regeringen besluttede omafstemningen og frygtede resultatet.
62,8 pct. stemte ja og 37,1 pct. stemte nej ved den anden Nice-afstemning, som fik en stemmedeltagelse på 49,5 pct.
- Vi har været oppe imod enorme kræfter. Ja-siden udnyttede med stor succes en fornemmelse af, at vi ville stå tilbage som selviske, hvis vi stemte nej, konstaterede McKenna efter afstemningen.

Udvidelsen blev for alvor virkelighed efter at 10 nye lande blev medlem af EU 1. maj 2004. Konsekvenserne blev en åbning for, at arbejdsgivere i hele EU i grove træk kan hente og underbetale arbejdskraft fra de EU-lande, hvor fattigdommen er størst, løn- og arbejdsforholdene er værst og fagbevægelsen er svagest. Den irske fagbevægelse står overfor stor udfordringer og dens medlemmer er mange steder gjort arbejdsløse til fordel for misbrug af østeuropæisk arbejdskraft.
EU gjorde ikke tilstrækkeligt for at afværge den sociale dumping – hvilket bl.a. førte til et nyt irsk EU-chok, da Lissabon-traktaten kom til afstemning den 12. juni 2008. Læs mere om dette på siden “Traktaten og garantierne


Kilder: Udenrigsministeriet, Folketingets EU-Oplysning, NOTAT, European Referendum Campaign, Dagbladet Arbejderen m.fl.

Links

Irland og Lissabon-traktaten på internettet

Irske organisationer imod traktaten
Peoples Movement – Folkebevægelsens irske søsterorganisation
Vote No to Lisbon – irsk paraplyorganisation
National Platform – For a Europe of Independent Democratic Co-Operating Nation States
PANA – The Peace & Neutrality Alliance (irsk fredsbevægelse)
No 2 Lisbon – Sinn Feins kampagneside

Irske myndigheder
The Lisbon Treaty – det irske udenrigsministeries hjemmeside om traktaten

Europæiske initiativer og netværk

No means no – underskriftsindsamling på appel om at stemme nej for hele Europa
TEAM – EU-kritisk netværk

På YouTube og Facebook
Peoples Movement på YouTube
Peoples Movement på Facebook
Boycott Ryan Air – yes to democracy
Stem nej Irland – vote no Ireland

Irsk medier
Irish Times
Irish Independent
Irish Examiner
The Irish News
RTE – irsk national-tv

På dansk om Irland og EU
NOTAT om det irske nej – juli/august 2008

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk