Hvad er retsforbeholdet og tilvalgsordningen?

Hvad er retsforbeholdet?

Den 2. juni 1992 stemte et flertal af danskerne nej til EU’s Maastricht-traktat. Efter det danske nej lavede et flertal af partierne på Christiansborg et nationalt kompromis og der blev forhandlet med EU om danske undtagelser fra Maastricht-traktaten. En af disse undtagelser var retsforbeholdet.
De andre forbehold indebærer at Danmark har været selvstændige og stået uden for det militære samarbejde, det økonomiske samarbejde og fik sikret, at EU-medborgerskab ikke havde forrang for det nationale.

I en folkeafstemning i 1993 stemte et flertal ja til Maastricht-traktaten med de danske undtagelser. Undtagelserne kan kun afskaffes med en folkeafstemning, hvis der ikke er 5/6 flertal i Folketinget. De EU-positive partier forsøgte i år 2000, at afskaffe den danske euro-undtagelse og dermed kronen. Men det lykkedes som bekendt ikke.

Retsforbeholdet betyder i korte træk, at Danmark kan samarbejde med EU mellemstatsligt, men ikke overstatsligt. Dermed sikres det bl.a., at EU ikke kan vedtage nye love på det retspolitiske område uden om Folketinget eller når der ikke er flertal for det i Danmark.

På grund af Lissabon-traktaten vil al retspolitik i EU blive overstatslig og dermed vil Danmark træde ud af de områder, som bliver overstatslige. Når det sker, kan Danmark og EU vælge at indgå en mellemstatslig aftale for at fortsætte samarbejdet eller Danmark kan vælge at lave en helt anden lovgivning, når det er bedst. Danmarks og Norges forhold til EU på det retspolitiske område kan derfor komme til at ligne hinanden.

 

Hvad er tilvalgsordningen?

Tilvalgsordningen der er er blevet foreslået som erstatning for det nuværende retsforbehold, indebærer, at Danmark tilvælger i alt 21 EU-retsakter.
Samtidig udtager tilvalgsordningen 10 retsakter, der ikke skal overgå til EU. Herunder retsakter vedrørende EU’s asyl- og indvandringspolitik.

Tilvalgsordningen kan sammenlignes med en salamipølse. Hver gang en skive er
skåret af pølsen, så er den væk. Med andre ord når Danmark har afgivet et område inden for retspolitikken til EU så kan vi ikke tage området tilbage igen og EU vil få frie hænder til at ændre lovgivningen inden for området (med mindre vi melder os ud af EU).

Danmark kan selv ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, hvor Folketinget i princippet fra EU-retsakt til EU-retsakt vil kunne bestemme, om Danmark vil deltage eller ej. Vil Danmark det, er man bundet overstatsligt af den pågældende EU-retsakt. Denne model svarer stort set til de ordninger, der gælder for Irland og Storbritannien på det retlige område i dag. Denne ordning kaldes populært en »opt-in« eller »tilvalgsordning«. Der er en række problemer og ulemper ved denne ordning.

Det vigtigste argument imod den er, at vi mister den demokratiske kontrol med området. Men det er også usikkert om ordningen overhovedet er lovlig i henhold til dansk statsret. Ifølge grundloven kan suverænitet kun afgives i nærmere bestemt omfang. Med tilvalgsordningen vil være uklart i hvilket omfang EU har fået magt over den danske retspolitik, da den betyder, at Folketinget får en blankocheck til at bestemme over omfanget af suverænitetsafgivelse uden at grundlovens krav om 5/6 flertal eller kravet om folkeafstemning fremover skal følges.

Tilvalgsordningen er en ensrettet vej, der kun betyder mere magt til EU. I Folkebevægelsen mod EU er vi modstandere af ”tilvalgsordningen”. Vi vil bevare Danmarks retsforbehold.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk