skip to Main Content

Hvad mener Folkebevægelsen mod EU?

I Folkebevægelsen mod EU anbefaler vi et klart nej den 3. december.
Det gør vi af mange grunde, men først og fremmest fordi retspolitik er helt centralt i et demokratisk retssamfund og det er vigtigt, at befolkningen har rigtig indflydelse på den førte politik.

Retsforbeholdet sikrer retssikkerhed og demokrati

Grundlæggende sikrer retsforbeholdet, at befolkningen bestemmer, om Danmark skal afgive magt til EU på retsområdet. Den beskyttelse forsvinder, hvis vi afskaffer retsforbeholdet og erstatter det med tilvalgsordningen.

Samtidig sikrer retsforbeholdet, at vi kan stille vores politikere til ansvar for den retspolitik, der føres i Danmark. Det er en hjørnesten i et demokrati at kunne fravælge upopulære politikere og vælge nye, som kan føre en ny politik. Er beslutningen om en ny retspolitik først taget i EU, så er det umådeligt svært for befolkningen at få lavet den om igen.

Tilvalgsordningen er et fravalg af befolkningen

Ja-partierne vil med et snuptag give EU magt på over 20 retspolitiske områder og fremover indføre en såkaldt tilvalgsordning, som giver dem frie hænder til at give endnu mere magt til EU løbende. Det gælder al fremtidig retspolitik fra EU – uden at befolkningen spørges.

Når først EU-partierne har valgt at afgive et retspolitisk område til EU, så fanger bordet. Så kan selv et enigt Folketing ikke trække magten tilbage igen. Imens kan ja-partierne bid for bid overføre magten til EU.

3. december er altså din sidste mulighed for at stemme NEJ, hvis ikke EU-partierne løbende skal give EU mere overstatslig magt over retspolitikken.

EU’s retspolitik skader retssikkerheden

EU’ planlægger fx at indføre en EU-anklagemyndighed, som kan rejse sager, overvåge dig og lave ransagninger uden om de nationale myndigheder. EU er også langt med at indføre fælles strafferammer. Afskaffes forbeholdet kan andre EU-lande kræve borgere udleveret til afhøring og retssag uden, at det i udgangspunktet skal godkendes af en dansk dommer. Derved trues retssikkerheden.

Vi skal samarbejde internationalt

De EU-begejstrede partier hævder, at Danmark ryger ud af Europol, hvis vi bevarer forbeholdet. De siger, at retsforbeholdet hindrer os i at samarbejde internationalt. Men det er en ren skræmmekampagne.

For det første er Danmark sammen med 189 andre lande med i det globale politisamarbejde Interpol. Adskillige lande har desuden et fuldt operationelt samarbejde med Europol uden at være underlagt EU’s retspolitik. Det gælder bl.a. Norge, Island og Schweiz. En lignende aftale kan Danmark også få. Vi kan sagtens samarbejde imod international kriminalitet og bevare retsforbeholdet.
Derudover har vi mange gode muligheder for at samarbejde internationalt om at bekæmpe f.eks. menneskehandel og andre forfærdelige forbrydelser. Her har vi allerede gode muligheder i f.eks. Europarådet (der ikke er en del af EU), det er mulighed som vi burde bruge endnu mere end i dag frem for kun at se på EU.

EU-partierne vil kun snakke om Europol. Det skyldes, at de helst ikke vil snakke om alt det andet, der følger med, hvis vi afskaffer retsforbeholdet: Masseovervågning, manglende retssikkerhed og demokrati.

Kort sagt, vi skal stemme om, om EU eller danskerne skal bestemme retspolitikken?

Derfor skal vi forsvare forbeholdet og stemme nej den 3. december.

Faglige anbefalere

Vi har samlet en række faglige, der anbefaler et nej til at fjerne retsforbeholdet.


Faglige anbefaler: Bevar retsforbeholdet

Jacob Lassen Meier  Brancheleder MUR/AB, 3F Esbjerg
Sten Mogensen afgående Brancheleder MUR/AB 3F Esbjerg
Carlo Hermansen Mureropmåler, 3F Esbjerg
Jørn Laustsen  Faglig sekretær, 3F Esbjerg
Hardy Jørgensen  Sekretariatsleder, 3F Esbjerg
Brian Morthorst  Tømreropmåler, 3F Esbjerg
Henning Overgaard Fagforeningsformand, 3F Esbjerg Transport
Hanne Mogensen Socialrådgiver, Familieafdelingen
Jytte Søgaard  Næstformand, LO Vestjylland
Alma Lise Jørgensen Socialrådgiver, Jobcenter Varde
EU udvalget BUPL Århus
Jakob Lindblom Faglig konsulent, FOA Århus
Ulla Madsen  HK‐tillidsrepræsentant i FOA Århus
Ole Nors Nielsen  Næstformand 3F Transportgruppen Aalborg
Benny Vinther Jensen Industri gruppeformand 3F Aalborg
Brian Olsen Murer
Emil Olsen  Formand 3F ungdom
Tue Tortzen  Formand 3F Frederiksborg
Per Thorendal Opmåler Murersvendene Århus, 3F
Morten Rasmussen Næstformand Transport Logistik og Byg, 3
F Århus
Paul Jentzsch  Mureropmåler/faglig sekretær, 3F Århus Logistik og Byg
Klaus Jensen  A‐kasseleder, 3F Århus, Transport, Logistik og Byg Claus Salomon Ørskou  Opmåler/faglig sekretær – Tømrerne 3F Århus Transport, Logistik og Byg
Ane Søegaard Lærer
Claus Westergreen Formand Bygge‐,jord og Miljøarbejdernes fagforening, 3F
Morten Bach  ITF‐inspektør 3F Transportgruppen
Allan Leegaard  Faglig sekretær Rør og Blikkenslagernes fagforening
Bjarne Galsgard Petersen formand for Rør og Blikkenslagernes fagforening

Bjarne Høpner Formand 3F København
Søren Becher A-kasseleder 3F København
Jan Mathisen Afdelings Sekretær 3F København
Steen Horst Branche- & næstformand 3F Odense
Bjarne Sørensen Formand Metal Horsens
Hans A Sørensen Formand 3F Horsens og LO Horsens/Hedensted

Hvorfor nej til overstatslig politik?

Synes du, at EU skal kunne vedtage retspolitiske love, der er bindende i Danmark selv, hvis alle 179 medlemmer af Folketinget er imod det?

Det vil være konsekvensen, hvis Danmark afskaffer retsforbeholdet og bliver en del af EU’s overstatslige retspolitik.
Hvis EU får overstatslig magt over retspolitikken i Danmark vil vi kun have 1,1 % af stemmerne i EU’s ministerråd når der stemmes om retspolitikken og i EU-parlamentet vil danske medlemmer kun have 1,73 % af stemmerne (13 ud af 751 medlemmer) samtidigt vil det kun være embedsmændene i EU-kommissionen, der kan stille nye lovforslag inden for retspolitikken.

I Folkebevægelsen mod EU mener vi, at en overstatslig retspolitik i EU vil være til stor skade for demokratiet og vil kunne underminere retssikkerheden i Danmark.
Vi mener, det er afgørende, at vi kan stille vores politikere til ansvar for den politik, der føres og at vi kan ændre på retspolitikken, hvis der er flertal for det i Danmark. Det er derfor vi siger NEJ til EU’s overstatslige retspolitik og ja til at bevare retsforbeholdet.

Fakta: Al retspolitik i EU er ved at blive overstatslig. Det er en af konsekvenserne ved vedtagelsen af Lissabon-traktaten.

EU’s retspolitik dækker bl.a. over spørgsmål om civilret, grænsekontrol, politisamarbejde, strafferet, ægteskab, arveret, flygtninge og indvandrere. Det er et af de områder, der har gennemgået den største forandring, efter Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009.

Hvor EU’s retspolitik før var delt op i et overstatsligt samarbejde om grænsekontrol, asyl og indvandring (søjle I) og et mellemstatsligt samarbejde om politi- og strafferet (søjle III) fører Lissabon-traktaten til at hele det retspolitiske område vil blive overstatsligt

10 argumenter for at bevare retsforbeholdet

1. Mere demokrati med retsforbeholdet. Vi har størst indflydelse på retspolitikken, hvis vi bevarer retsforbeholdet. Med retsforbeholdet kan vi stille folketingspolitikerne til ansvar for den retspolitik, der føres i Danmark. Desuden er det Folketinget, der kan ændre lovene.

2. Mindre demokrati uden retsforbeholdet. Hvis vi afskaffer retsforbeholdet og indfører den såkaldte tilvalgsordning, bliver det EU-kommissionen, der får monopol på at stille lovforslag inden for de områder, hvor EU får magt, og det vil blive næsten umuligt for Danmark at ændre på retspolitikken, når den først er vedtaget i EU. Det vil være en svækkelse af demokratiet.

3. Afgivelse af suverænitet på retsområdet er en ensrettet vej – også med tilvalgsordningen. Så længe vi er med i EU, vil det ikke være muligt for fremtidige folketing at trække områder inden for retspolitikken tilbage fra EU, hvis vi én gang har givet dem til EU. Dette betyder, at en ny sammensætning af Folketinget ikke kan ændre på retspolitiske spørgsmål, som EU har magt over.

4. Nej til overstatsligt politi i EU. Regeringen ønsker en folkeafstemning, fordi EU’s politienhed Europol skal blive en overstatslig politimyndighed. Men hvorfor i alverden skal EU have et overstatsligt politi? Er drømmen et EU-FBI? Og hvad vil det på sigt betyde for dansk politi? Og hvem skal holde øje med Europol, der er en meget lukket størrelse?

5. Nej til, at EU skal bestemme, hvordan danske borgere skal overvåges! Et af de områder, som bliver berørt af retsforbeholdet er overvågningen af borgerne, f.eks. overvågning af borgernes e-mails, sms’er og telefonopkald.

6. Nej til overstatslig terrorlovgivning i EU! Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre alt, vi kan for at bekæmpe og forhindre terrorisme. Men det er alt for farligt at afgive suverænitet på dette område til EU. Vi skal bevare demokratisk magt over al terrorlovgivning, så vi kan justere den, hvis og når retssikkerheden trues.

7. Nej til overstatslig EU-strafferet. EU skal ikke bestemme over den danske strafferet. EU-landene har ikke ens traditioner og opfattelser angående strafferetten. En overstatslig EU-strafferet vil derfor kunne true retssikkerheden i Danmark.

8. EU skal ikke have magt over regler for udlevering af danskere til andre lande. Danske borgere, der udleveres til andre EU-lande, har ikke samme grad af retssikkerhed som i Danmark. I nogle lande er graden af korruption høj, og det gælder desværre også inden for retssystemerne. Samtidig kræver nogle lande udlevering af borgere for ganske små ting, som f.eks. en engelsk borger der ikke fik betalt for sin dessert. Men er det virkelig rimeligt at blive udleveret til et andet land, væk fra familie og arbejde, og til et retssystem man ikke kender fordi man er mistænkt for at have stjålet en kage?

9. Danmark skal ikke blive en delstat i en kommende EU-stat! EU er ved at udvikle sig til en statsdannelse, og en overstatslig retspolitik med en overstatslig politistyrke er en del af dette projekt. Danmark skal ikke blive en delstat i Europas Forenede Stater.

10. Vi kan og skal samarbejde internationalt, uden at vi afgiver suverænitet! Vi kan samarbejde internationalt i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, også hvis vi bevarer retsforbeholdet. Vi vil fortsat være med i Interpol, og vi kan etablere et samarbejde med Europol, netop som Norge, Island og Schweiz har gjort det.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk