Det mener vi

Folkebevægelsen mod EU er Danmarks brede og tværpolitiske bevægelse imod EU. Vi ønsker en dansk udmeldelse af EU og et nyt og bedre samarbejde med andre lande på en mere demokratisk måde.
Her kan du læse om vores politik og vores EU-modstand.

afstemning_landsmode_2016

Afstemning ved landsmøde 2016.

Folkebevægelsen mod EU er en demokratibevægelse. EU ødelægger på mange måder det demokrati, vi kender. Forskellige undersøgelser viser, at EU bestemmer det meste af lovgivningen i Danmark. Nogle undersøgelser siger mellem 60 og 80 procent, mens en tysk delstatsundersøgelse for nogle år siden viste, at EU bestemmer 84 procent af deres love.

EU har intet med demokrati at gøre. Har EU først taget magten, så fanger bordet. Så kan nye politikere ikke ændre på love, der allerede er vedtaget. Folkebevægelsen mod EU går ind for demokratisk samarbejde, hvor de enkelte landes befolkninger vælger politikere til at lovgive i deres egne lande og beslutte, hvad man skal samarbejde om internationalt.

Vi ønsker ikke, at Danmark skal lukke sig om sig selv. Vi kan melde os ud af EU og stadig have et godt samarbejde med både EU-lande og lande uden for EU. Det gælder på langt de fleste områder, også i forhold til handel, hvor Danmark sagtens kan handle med EU-landene, selvom vi melder os ud. På nogle områder vil det ligefrem gavne dansk økonomi at melde os ud af EU.

Folkebevægelsen mod EU er internationalt orienteret. EU skader mange ulande på områder som handel, økonomisk udvikling, fiskeri og fredsarbejde. I Folkebevægelsen mod EU arbejder vi for at mindske EU’s skadevirkninger på ulande, og vores EU-modstand hviler på et ikke-racistisk grundlag og på et fundament af internationalt udsyn og medmenneskelighed.

Folkebevægelsen mod EU er tværpolitisk. Det betyder, at vi har medlemmer fra mange forskellige politiske partier og uden for partierne, men det betyder ikke, at vi er upolitiske. Folkebevægelsen mod EU har et idégrundlag, hvor vi forsvarer overenskomstsystemet, velfærd, miljø, ulande og sundhed imod EU’s forringelser. Og det gør vi som en samlet tværpolitisk bevægelse.

Rina Ronja Kari er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. I parlamentet arbejder Rina og Folkebevægelsen mod EU imod mere magt til EU, for mere demokrati og menneskerettigheder baseret på vores idegrundlag. Det er et arbejde til gavn for Danmark, hele Europa og resten af verden omkring os.

Herunder kan I læse meget mere om Folkebevægelsens politik på en lang række områder.

Folkebevægelsens idegrundlag

Du kan hente Folkebevægelsen mod EU’s vedtægter og idegrundlag i PDF-format HER

Idégrundlag for Folkebevægelsen mod EU

Folkebevægelsens formål er at bringe Danmarks medlemskab af EU til ophør.

Folkebevægelsen er imod EU’s overstatslige styring og integration på alle samfundets områder. Modstanden mod EU er en kamp for selvbestemmelsesret og for et selvstændigt Danmark i et frit internationalt samarbejde.

Folkebevægelsen går ind for:

– Folkestyre og nærdemokrati
– Folkenes frihed og selvbestemmelsesret
– Et åbent og ligeværdigt samarbejde mellem alle verdens lande, herunder et forpligtende samarbejde med alle europæiske lande
– Et tæt nordisk samarbejde
– Den nordiske velfærdsmodel
– Arbejdsmarkedets frie organisations- og forhandlingsret uden indblanding fra overstatslige organer
– En selvstændig indvandrer- og flygtningepolitik i overensstemmelse med FN’s regler
– En socialt, miljømæssigt og økologisk bæredygtig udvikling Folkebevægelsen arbejder for:
– at påvise bedre handlemuligheder udenfor EU, og gøre rede for alternativer til EU.
– at frigøre Danmark fra EU.

Folkebevægelsens mål er:

– at Danmark gennem sin udmeldelse af EU igen får mulighed for at føre en selvstændig politik på alle områder, også for at kunne leve op til vort globale ansvar.
– at Danmark genvinder sin selvstændige stemme i det internationale samarbejde, navnlig FN, Europarådet, OSCE og Nordisk Råd.
– at Danmark får en frihandelsaftale med EU og tager initiativ til udvidet nordisk samarbejde.

Folkebevægelsen er en demokratisk og tværpolitisk sammenslutning. Det ligger uden for Folkebevægelsens målsætning at arbejde for noget bestemt samfundssystem eller for politisk stillingtagen til problemer uden forbindelse til EU. Anerkendelse af denne begrænsning er en betingelse for tilslutning til Folkebevægelsen mod EU. Folkebevægelsen mod EU er ikke identisk med de tilsluttede politiske partier og andre organisationer. Den kan derfor ikke gøres til redskab for enkelte organisationers særinteresser.

Folkebevægelsen opstiller ikke til indenrigspolitiske valg som organisation, men yder støtte til kandidater, som arbejder på at fremme Folkebevægelsens idégrundlag. Folkebevægelsen tilstræber og opfordrer til opstilling af flest mulige af sådanne kandidater på alle partilister og fremhæver betydningen af, at antallet af EU-modstandere i Folketinget er tilstrækkeligt til at kunne hindre vedtagelser om yderligere suverænitetsafgivelse.

Folkebevægelsen bygger på FN’s og Europarådets menneskerettighedskonventioner, og afviser dermed etnisk diskrimination og politisk undertrykkelse og vold.

Folkebevægelsen søger det bredest mulige samarbejde nationalt og internationalt, i kampen mod EU. Vi samarbejder med såvel EU-til-hængere som EU-skeptikere om at føre en saglig debat om EU’s grundlag og udvikling.

Folkebevægelsen er åben for alle, der kan støtte dette idégrundlag, og henvender sig til alle, der ikke ønsker Danmark forvandlet til en delstat i EU med fælles mønt, militær, politi og statsborgerskab. Kun en dansk udtræden af EU kan holde os fri af superstaten.

Vedtaget af landsmødet den 29. oktober 2000

Alternativer til EU

Alternativer til EU

I Folkebevægelsen mod EU er vi varme tilhængere af internationalt samarbejde. Vi mener grundlæggede, at det er positivt, at mennesker mødes og samarbejder på tværs af grænser. Mange udfordringer kan desuden kun løses i samarbejde med andre lande og folk.

Vores nej til EU er derfor et ja til et bedre internationalt samarbejde, og det er vores mål, at Danmark internationalt set kan blive et aktivt og ansvarligt land samtidigt med, at vi sikrer et levende demokrati i Danmark.

Vi kan se at flere lande i verden er i stand til at lave aftaler om handel, studenterudveksling, forskning og regler om at kunne bo og arbejde på tværs af grænser uden at de afgiver overstatslig magt. Tænk blot på det nordiske samarbejde.

I Norden har vi etableret et fælles arbejdsmarked og vi kan bo, studere og rejse på tværs af landende uden nævneværdige begrænsninger. Det har de nordiske lande sikret med mellemstatslige aftaler.

Vi kan også se at EFTA-landene (Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein) har et tæt samarbejde med EU-landene uden at de har afgivet overstatslig magt til EU. Vi er derfor sikre på, at Danmark også kan samarbejde med EU-landene og andre lande i verden efter en dansk udtræden af EU. Det vil nemlig være i alles interesse.

For os i Folkebevægelsen er det også vigtigt, at Danmark kan påvirke den europæiske og globale udvikling. EU-tilhængerne påstår, at vi mister indflydelse uden for EU. Vi mener det modsatte. Her er Norge et godt eksempel og det gælder indenfor de tre vigtigste områder på den globale scene: Fredsarbejdet, det globale arbejde for menneskerettighederne og det globale miljøarbejde.

Norge har vist at landet spiller en stor rolle i fredsarbejdet mange steder på jorden. I det norske udenrigsministerium har man derfor afsat mange ressourcer til arbejdet med fredsmægling i verden.

EU-medlemskabet forhindrer Danmark i at spille en fredsmæglerrolle, som Norge netop aktivt gør i Colombia og tidligere har gjort i Guatemala, Sri Lanka og Mellemøsten. Folkebevægelsen havde gerne set, at Danmark fulgte Norges eksempel på dette område i stedet for blot at følge EU’s udenrigspolitik.

Norge har også vist, at landet tør opretholde synspunkter om menneskerettighederne som Danmark ikke kan fremlægge, på trods af at Danmark har de samme synspunkter. Norges tidligere udenrigsminister, Knut Vollebæk, har desuden bekræftet at Norge har hjulpet Danmark i sager om menneskerettighederne, når Danmark er begrænset af EU. Vi kan tydeligt se, at Danmark nærmest kryber langs panelerne, når det gælder at indtage et eget standpunkt om menneskerettighederne i FN.

På miljøområdet er det også tydeligt, at Norge aktivt har benyttet sig af sin udenrigspolitiske frihed til at kæmpe for miljøet. Det gælder f.eks. i de globale klimaforhandlinger og flere gange har de norske synspunkter ført til succes i FN.

Det var f.eks. et norsk forslag, der førte til forbedringer af Basel-konventionen om transport af affald. Danmark, Finland og Sverige havde oprindeligt haft de samme holdninger, men EU-kommissionen krævede, at de nordiske EU-lande trak deres forslag tilbage.

Folkebevægelsen mod EU ser derfor flere alternativer til EU. Vi ønsker, at Danmark uden for EU skal indgå handels- og samarbejdsaftaler med EU-landene f.eks. ved en genindtræden i EFTA. Vi arbejder for et tættere nordisk samarbejde, og vi vil at Danmark skal bliver et ansvarligt og aktivt land i Europarådet, OSCE og FN.

Ja til verden – Nej til EU-staten!

Mellemstatslige alternativer

Danmark er allerede med i en række internationale samarbejdsorganisationer, som vi også kan bruge meget mere og meget bedre, hvis vi melder os ud af EU. Det er blandt andet:

Europarådet
47 medlemslande. Har bl.a. Menneskerettighedsdomstolen, uddannelsesudveksling, ungdomskurser, kultursamarbejde. Stiftet i 1949.
www.coe.int

OSCE – Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa
57 medlemslande. Arbejder bl.a. med dialog mellem Øst og Vest (før Berlinmurens fald og i dag). Opbygning af institutioner i sårbare lande. Stiftet i 1975.
www.osce.org

Nordisk Råd
De 5 nordiske lande og 3 selvstyrende områder har et tæt samarbejde på en række områder.
www.norden.org

FN – de Forenede Nationer
193 medlemslande. Omfatter stort set hele verden. Stiftet 1945.
www.un.org

FN har mange underorganisationer, bl.a.:

UN/ECE
FNs økonomiske kommission for Europa
Bl.a. samarbejde om standarder. Økonomisk statistik. Miljøsamarbejde. Handel.
www.unece.org

UNICEF
FNs børneorganisation – er både en del af FN og en græsrodsorganisation
www.unicef.org
www.unicef.dk

UNESCO – FNs uddannelsesorganisation
Er verdensomspændende, men har også en europæisk underorganisation.
www.unesco.org

EFTA – den Europæiske Frihandelssammenslutning
EFTA er en organisation, som Danmark kan vælge at komme tilbage til, hvis vi melder os ud af EU. EFTA indeholder 4 lande, men har handelsaftaler med lande verden over og med EU.

Hvert EFTA-land vælger selv om man vil være en del af den enkelte handelsaftale med et andet land. Danmark var med i EFTA indtil vi blev indlemmet i EF/EU. Indenfor EFTA er der toldfrihed, men ikke et Indre Marked, toldunion og alt det andet, der er i EU.
www.efta.int

EU og social dumping

EU modarbejder Danmarks kamp mod social dumping og fremmer lønpres og underminering af overenskomster.

social-dumping

En af de vigtigste opgaver i EU er at arbejde for retfærdige vilkår på arbejdsmarkedet og forsvare den solidariske velfærdsmodel, som vi har i Skandinavien.

For et retfærdigt arbejdsmarked og en stærk velfærdsstat er nøglen til at sikre rammerne for et godt liv. Begge områder er imidlertid konstant under pres fra EU.

Vores mulighed for at flytte rundt i Europa er en god ting. Men EU har gjort det lettere for griske arbejdsgivere at udnytte billig arbejdskraft og underbyde danske overenskomster.

Det er social dumping, og det rammer både den danske og polske arbejder. Man skal selvfølgelig have lov at søge arbejde, hvor man vil, men det skal ske på ordentlige vilkår. Social dumping er fuldstændig uacceptabelt.

Derfor skal vi stoppe EU’s indblanding i arbejdsmarkedet.

Den skandinaviske velfærdsmodel sikrer os en indkomst, selvom vi skulle blive syge eller arbejdsløse. Vores ydelser, som er finansieret af en relativt høj skat, sikrer en høj grad af social lighed.

Men forskellige EU-domme har dikteret, at tilrejsende arbejdere efter kort tid skal have adgang til værtslandets sociale ydelser og i nogle tilfælde kunne tage dem med ud af landet. Det sidste gælder fx børnepenge.

Det er et alvorligt problem, fordi det i sidste ende kan underminere vores skattebetalte velfærd.

EU og velfærden

EU har stor indflydelse på velfærden i medlemslandene. Det sætter den nordiske og universelle velfærdsmodel under pres.

120 millioner europæere lever på grænsen til fattigdom. 27 millioner er blevet kastet ud i arbejdsløshed. I nogle lande står over halvdelen af de unge uden arbejde.

Den økonomiske krise kastede Europa ud i store problemer. EU’s svar på krisen har været en nedskæringspolitik, der indtil videre er slået fejl og kun har gjort ondt værre.

I Danmark er vi historisk kommet igennem økonomiske kriser ved at investere store summer penge i vores fælles velfærd, infrastruktur og energi.

Derigennem har vi skabt velstand og jobs. Men siden Danmark tiltrådte EU’s finanspagt, er det ikke længere tilladt at foretage store investeringer for at skabe arbejdspladser.

Vi er nødt til at bryde med EU’s økonomiske politik, hvis vi skal få bugt med arbejdsløsheden i Danmark såvel som i resten af Europa.

EU dikterer en stram økonomisk politik, der fører til velfærdsnedskæringer i danske kommuner. Men det er ikke rimeligt, at EU skal befale antal pædagoger i vores børnehaver, lønnen til sosu-assistenten, som tager sig af vores bedsteforældre, eller hvordan vi bedst skaber arbejdspladser.

Det bør være op til os selv.

På samme måde skal EU ikke kunne tvinge Danmark – eller andre medlemslande – til at privatisere mere og mere velfærd og sælge fra fællesskabet til private virksomheder.

Det bør også være op til os selv – regnedrengene i EU skal ikke have lov at lege købmand med dansk velfærd.

EU og miljøet

Miljø, klima og bæredygtighed er langt fra prioriteret højt på EU’s dagsorden. Men det er det hos Folkebevægelsen mod EU.

Et godt miljø og en ren natur er afgørende for alt liv på jorden.

Det kræver, at vi tager miljø og natur alvorligt i udviklingen af vores samfund. Men alt for ofte er EU-regler til skade for miljø og natur eller så begrænser de landenes muligheder for at lave strengere regler.

EU-medlemskabet betyder også, at Danmarks stemme i internationale miljøforhandlinger ofte forsvinder.

EU-støtte kan også være med til at skabe problemer for mere miljøvenlige alternativer. Det gælder f.eks. EU støtte til motorveje og konventionelt landbrug.

I Folkebevægelsen mod EU kæmper vi for, at Danmark kan lave miljølovgivning, der går længere end EU og vi vil ikke, at Danmarks stemme skal begrænses af EU i internationale miljøforhandlinger.

Her er nogle eksempler på, at EU er et problem for miljøet og naturen:

EU underkender den danske PSO-ordning, der skal finansiere omstillingen til grøn energi i Danmark: Regeringen bøjer sig mod EU i sagen…

EU støtter atomkraft: EU’s atomenergifællesskab, Euratom, er en af EUs grundpiller i Romtrakten fra 1957 og EU promoverer udvikling af atomkraft. Se f.eks. EU vil tillade støtte til atomkraft…

Danmark støtter lån til kulkraft gennem EU: Danmark støtter fortsat…

EU tillader ikke offentlige kampagner for nærproducerede fødevarer: EU stoppar kampanj…

EU-regler er et problem for nærproducerede fødevarer: EU-regler hotar närproducerade livsmedel

EU og Fort Europa

EU har skabt et Fort Europa, som kun har til hensigt at holde nogle af denne verdens fattigeste og mest nødlidende mennesker væk fra de europæiske grænser. Det er uanstændigt.

fort-europa

Tusindvis af flygtninge på flugt fra politiske forfølgelse, krig, sult og fattigdom forsøger hvert år at krydse grænsen til EU.

Det er ofte med deres liv som indsats og mange omkommer i forsøget på at krydse de mange kilometer over Middelhavet i små overfyldte og faldefærdige træbåde.

Selvom antallet af flygtninge er stigende i landene, der grænser op til Europa, fører EU en stadig mere usolidarisk og barsk flygtninge- og indvandrerpolitik.

EU omtales ofte som et Fort Europa med høje mure og lukkede porte.

En betegnelse som giver god mening, når man ser på EU’s flygtninge og indvandrerpolitik. Ved hjælp af bevæbnede både, kamphelikoptere, en flåde af overvågningsfly med ultrafølsomme kameraer, radarer samt satellitter og moderne langdistanceovervågning forsøger EU’s grænseagentur FRONTEX hver dag at holde uvelkomne flygtninge og indvandrere ude af den Europæiske Union.

Mange flygter som en konsekvens af EU’s egen landbrugs- og fiskeripolitik, der er med til at underminere mange menneskers levebrød og fastholde dem i fattigdom.

Ifølge FRONTEX egne tal blev 140.000 mennesker fra ikke-EUlande nægtet adgang til EU i 2008. Der er ingen præcise tal for, hvor mange flygtninge, der krydser EU’s grænser ej heller for, hvor mange, der omkommer i forsøget.

Organisationen UNITED, har alene i de første 6 måneder af 2011 registeret 1478 omkomne i forsøget på at krydse grænsen til EU, men det vurderes, at det reelle tal er langt højere.

Og alt imens antallet af flygtninge i landene, der grænser op til EU er stigende i forbindelse med det arabiske forår, har EU de seneste år kraftigt styrket sine grænser. Således er bevillingen til FRONTEX steget fra 6,2 millioner euro (45,8 millioner kr.) i 2005 til 88 millioner euro (651 millioner kr.) i 2010. En stigning på over tusind procent.

Flygtninges rettigheder tilsidesættes
I EU’s forsøg på at holde flygtninge og indvandrere for døren er det ikke flygtningenes rettigheder, der står øverst på dagsordenen.

EU afholder sig således ikke fra at samarbejde med diktaturstater og tilsidesætte fundamentale menneskerettigheder i sin jagt på at holde flygtninge for døren. I oktober 2010, kort før det folkelige oprør i Libyen, indgik EU bl.a. en aftale med landets berygtede diktator Muammar Gadaffi, som indebar at EU skulle sende 373 millioner kroner til det nordafrikanske land over de kommende tre år. Pengene skulle bruges til stoppe flygtninge, der via det nordafrikanske land forsøgte at rejse til EU-lande.

Aftalen, som reelt udliciterede grænsekontrollen til Gadaffi og hans regime, er blevet kraftigt kritiseret af en række menneskerettighedsorganisationer, idet Libyen notorisk er kendt for konsekvent at overtræde fundamentale menneskerettigheder og for ikke have underskrevet FN’s flygtningekonvention.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har tidligere dokumenteret hvordan flygtninge og indvandrere, systematisk er blevet udsat for tortur, racisme, voldtægt og fængsling på ubestemt tid i det nordafrikanske land.

De libyske myndigheder anerkender ikke begrebet flygtning og FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, i Libyen, blev i 2010 beordret ud af landet af de Libyske myndigheder.

Selvom den problematiske menneskerettighedssituation i Libyen er velkendt, er det ligeledes blevet dokumenteret hvordan FRONTEX har hjulpet italienske myndigheder med at sende immigranter direkte tilbage til Libyen til en ukendt skæbne, uden mulighed for at søge asyl i EU.

EU har også indgået aftaler med flere afrikanske transitlande som fx Mauretanien og Senegal, der giver FRONTEX fly og skibe lov til at patruljere i landenes farvande så langt som 2000 kilometer fra EU-territorium.

Formålet er at forhindre mennesker i overhoved at starte deres rejse mod EU’s kyster, et klart bryd på FN’s flygtningekonvention, idet dette sker uden at forholde sig til hvorvidt disse mennesker har krav på international beskyttelse eller asyl.  Flygtningekonventionen forbyder nemlig udvisning af mennesker til et land, hvor der er fare for at de bliver tortureret eller udsat for anden umenneskelig behandling.

Et usolidarisk asylsystem er brudt sammen
EU’s asylsystem er reelt brudt sammen.

Sådan har avisoverskrifterne lydt det seneste år. EU’s asylregler bygger på den såkaldte Dublin-forordning, der gælder for alle lande i EU. Forordningen betyder, at en asylansøgers sag skal behandles i det EU-land asylansøgeren først ankom til.

I praksis betyder det fx at en asylansøger i Danmark, der er kommet ind i EU via Grækenland, skal sendes tilbage til Grækenland for at få behandlet sin asylsag. Dette system har sat det græske asylsystem under et så massivt pres, at systemet i landet reelt er brudt sammen under bunkerne af asylsager.

Sammenbruddet af det græske asylsystem og den store mængde asylsager har medført dybt kritiske tilstande i de græske asyllejre, hvor overgreb, manglende adgang til asylsagsbehandling og vilkårlige hjemsendelser til forfølgelse er veldokumenteret af FN, Europarådet og en række internationale NGO’er.

FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR har beskrevet situationen for asylansøgerne i Grækenland som en humanitær krise, og flere lande, herunder Norge, Sverige og Island, har på baggrund af opfordring fra FN, besluttet ikke at sende flygtninge tilbage til Grækenland før situationen forbedres.

Blandt undtagelserne var Danmark, der længe sendte asylansøgere tilbage til landet til en uvis fremtid. Men efter en dom i Europarådets menneskerettighedsdomstol stoppede denne praksis.

Folkebevægelsen ønsker et velfungerende, retfærdigt og mere solidarisk asylsystem, der er i overensstemmelse med menneskerettighederne og bygger på FNs flygtningekonvention.

I stedet for at indgå aftaler med diktaturstater og bygge murene omkring Fort Europa endnu højere mener vi, at EU bør vende blikket indad. For eksempel ved at gøre op med den landbrugsstøtte, der tvinger så mange afrikanere til at flygte og fastholder andre i dyb fattigdom.

Desuden bør Danmark også bakke helhjertet op om FN’s flygtningeorganisation UNHCR og dets arbejde.

Vidste du at…
– Sydafrika modtager næsten lige så mange flygtninge som hele EU
– 6843 flygtninge er siden 2001 registreret druknet i forsøget på at krydse over Middelhavet fra Afrika til EU’s grænser. Heraf er 1088 alene registeret i 2009. Der findes ingen præcise tal og det reelle tal for omkomne vurderes til at være langt højere.
– Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR var antallet af mennesker, der var drevet på flugt i 2009 43,3 millioner. Det tal har ikke været større siden midten af halvfemserne.
– Det er langt fra alle, som banker på EU’s dør. Faktisk er det kun 1,7 million eller 16% (2008) af verdens flygtninge, der befinder sig udenfor den region, de stammer fra. Det er derfor de fattige u-lande, som er vært for 80 procent af verdens flygtninge.

EU og resten af verden

EU skader hver eneste dag landene uden for Europa. Især ulandene mærker konsekvenserne.

Når der debatteres EU glemmer politikerne ofte, at verden er større end EU. Det mener vi i Folkebevægelsen mod EU er et stort problem, især fordi en række af EU’s egne politikker skaber store problemer i andre dele af verden.

EU udgør samlet set kun cirka 7 procent af verdens befolkning. Verden er derfor langt større end EU.

En række eksempler viser, hvordan EU gang på gang sætter egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det sker når EU udnytter ressourcerne i det globale syd til eget behov, når EU indgår aftaler med diktaturstater, eller når EU støtter den europæiske våbenindustri.

Vidste du fx.:
– At EU, helt indtil få måneder før folkeoprøret i Libyen, samarbejdede med Libyens diktator Muammar Gadaffi om at holde flygtninge ude af EU og i den forbindelse betalte regimet 373 millioner kroner?
– At EU bryder international lov ved overfiskeri i farvandene uden for det besatte Vestsahara?
– At EU aktivt støtter den europæiske våbenindustri og at EU samlet set er verden største våbeneksportør?

Dette er bare nogle få ud af mange eksempler på, hvordan EU hver eneste dag er til skade for omverdenen.

Det er på tide, at vi også tager ansvar. Verden har brug for et bedre Danmark, et bedre Norden og et bedre Europa.

Vi ønsker et globalt udsyn og et forpligtende internationalt samarbejde, hvor stor politiske og økonomiske interesser ikke går foran menneskers behov, menneskerettigheder, fred og udvikling i verden.

Du kan læse mere om EU og resten af verden på vores kampagneside om EU og verden HER.

Folkebevægelsen og det internationale samarbejde

internationalt-samarbejde

Folkebevægelsen mod EU deltager i fire internationale netværk:
1)    Det nordiske samarbejde af EU-modstanderbevægelser
2)    Europeans United for Democracy (EUD)
3)    TEAM
4)    GUE/NGL

Norden
Samarbejdet mellem de tværpolitiske nordiske EU-modstanderbevægelser er både uformelt og vigtigt for Folkebevægelsen mod EU. Samarbejdet har eksisteret siden bevægelserne blev etablerede.

I samarbejdet indgår: norske Nei til EU (www.neitileu.no), svenske Folkrörelsen Nej till EU (www.nejtilleu.se), islandske Heimssyn (www.heimssyn.is) og finske Alternativ til EU/Vaihtoehto EU:lle (http://www.kaapeli.fi/~veu/).

EUD
Europeans United for Democracy (EUD) er en europæisk alliance af EU-kritiske og EU-modstander-organisationer og partier fra EU-landene.

Organisationerne og partierne er repræsenterede i regionale og nationale parlamenter og i EU-parlamentet. Blandt organisationer indgår svenske Junilistan. EUD er anerkendt af EU, som et parti. Men EUD opfatter sig selv som en alliance, og ikke et parti.

Læs mere om EUD her: Europeans United for Democracy

TEAM
TEAM er en forkortelse for The European Alliance of EU-critical Movements. Det er en europæisk paraplyorganisation med medlemsorganisationer fra både EU-lande og ikke EU-lande.

TEAM har medlemsorganisationer, der er modstandere af EU og de har andre der ønsker at reformere EU.

Man kan læse mere om TEAM på deres facebook-side: TEAM på Facebook

GUE/NGL
GUE/NGL er den konføderale og politiske gruppe i EU-Parlamentet, som Folkebevægelsen mod EU er tilknyttet – dog uden at være medlem. Navnet står for “Confederal Group of the European United Left/Nordic Green Left”. Gruppen består af 52 MEP’ere fra 19 forskellige politiske delegationer fra 14 forskellige europæiske lande.

Her er gruppens hjemmeside: GUE/NGL