fbpx Skip to content

EU og social dumping

EU modarbejder Danmarks kamp mod social dumping og fremmer lønpres og underminering af overenskomster.

En af de vigtigste opgaver i EU er at arbejde for retfærdige vilkår på arbejdsmarkedet og forsvare den solidariske velfærdsmodel, som vi har i Skandinavien.

For et retfærdigt arbejdsmarked og en stærk velfærdsstat er nøglen til at sikre rammerne for et godt liv. Begge områder er imidlertid konstant under pres fra EU.

Vores mulighed for at flytte rundt i Europa er en god ting. Men EU har gjort det lettere for griske arbejdsgivere at udnytte billig arbejdskraft og underbyde danske overenskomster.

Det er social dumping, og det rammer både den danske og polske arbejder. Man skal selvfølgelig have lov at søge arbejde, hvor man vil, men det skal ske på ordentlige vilkår. Social dumping er fuldstændig uacceptabelt.

Derfor skal vi stoppe EU’s indblanding i arbejdsmarkedet.

Den skandinaviske velfærdsmodel sikrer os en indkomst, selvom vi skulle blive syge eller arbejdsløse. Vores ydelser, som er finansieret af en relativt høj skat, sikrer en høj grad af social lighed.

Men forskellige EU-domme har dikteret, at tilrejsende arbejdere efter kort tid skal have adgang til værtslandets sociale ydelser og i nogle tilfælde kunne tage dem med ud af landet. Det sidste gælder fx børnepenge.

Det er et alvorligt problem, fordi det i sidste ende kan underminere vores skattebetalte velfærd.

Back To Top