skip to Main Content

Domstolsformand: Euro-afstemning i Letland

20. september 2003 resulterede en lettisk folkeafstemning i at 66,9 pct. steme ja til medlemskab af EU. Nu mener formanden for Letlands forfatningsdomstol Gunars Kutris, at der bør afholdes en ny folkeafstemning, når Letland skal tilsluttet sig euroen i 2014, sådan som landets regering ønsker.

“Jeg tror ikke, at nogen vil være i stand til at vise mig, hvor folkeafstemningen nævnte sådan en monetær union, som EU er blevet til, Lissabon-traktaten og dens konsekvenser, budgetkontrol over medlemslandene og lignende idéer”, påpeger Gunnars Kutris i den lettiske avis Dienas Bizness for nylig.
“Tager man alle juridiske aspekter i betragtning, så har landet krav på en folkeafstemning om tilslutningen til euroen”, tilføjer Kutris.

EU udviklingskommissær Andris Piebalgs har omvendt udtalt, at det er uansvarligt at tale om folkeafstemning i forbindelse med Letlands tilslutning i euroen.
Set mere euro-begejstrede briller uden skelen til demokratiske hensyn, så kan der også være noget om snakken. I hvert fald viser seneste lettiske meningsmåling en massiv modstand mod euroen. Analysevirksomheden SKDS’ tal fra august siger, at kun 3 pct. giver euroen sin fulde støtte, mens 10 pct. siger de hellere vil tilsluttes end ikke. 59 pct. er imod tilslutning til euroen – heraf er 35 pct. stærkt imod euroen.

Læs mere i…
Magasinet The Baltic Course – klik her!
Balticexport.com – klik her!
Tale af Normunds Grostins fra Letland – klik her!

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk