fbpx Skip to content

Edward Snowden nomineret til EU-pris

Som repræsentant for Folkebevægelsen mod EU, har Søren Søndergaard været med til at indstille Snowden til prisen. Indstillingen støttes blandt andet af den Grønne gruppe, samt venstrefløjsgruppen GUE/NGL.

Som følge af Snowdens afsløringer af ulovlig amerikansk aflytning af EU’s instituioner, er den tidligere CIA-ansatte blevet anklaget for spionage og tyveri. Afsløringerne har blandt andet stillet de britiske, tyske og franske efterretningstjenester i et dårligt lys, idet de har arbejdet sammen med amerikanerne om ulovlig online-overvågning.

Efter at have lækket de fortrolige oplysninger, flygtede Snowden til Rusland. Her lever han nu under politibeskyttelse.

Sakharov-prisen er opkaldt efter den sovjetiske videnskabsmand og systemkritiker, Andrei Sakharov og uddeles af Europa Parlamentet. Den er blevet uddelt årligt siden 1988.

Vinderen af dette års Sakharov-pris vælges den 10. oktober i Strasbourg og uddelingsceremonien afholdes 20. november.

Back To Top