fbpx Skip to content

EU-deltagelse i Mali-krig kan øge terror-risiko

Af Peter Hegner Bonfils

EUs anti-terror koordinator, Gilles de Kerchove, vurderer at EUs militære mission i Mali kan øge risikoen for terror i EU.

“Vi har såmænd bekymringer. Des mere vi (EU red.) bliver engageret militært i Mali, des mere synligt bliver EU. Frankrig fører an i EUTM (EUs militære trænings-mission i Mali red.), men snart vil der være tropper fra andre lande, større synlighed og muligvis gengældelsesangreb.”

En række EU-lande sender 500 soldater til Mali i februar under fransk ledelse. De Kerchove, EUs antiterror-koordinator, er i gang med at udarbejde en risikovurdering til EUs indenrigsministre der skal diskutere sagen den 7. marts.

Back To Top