skip to Main Content

EU får skattehjælp af skandalefirma

EU-kommissionen vil inden nytår offentliggøre en plan for, hvordan unionen i fremtiden skal undgå firmaers skatteunddragelse.

Men blandt rådgiverne for skatteplanen er revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers, som har været indblandet i flere økonomiske skandalesager det seneste årti.

Det skriver journalisten David Cronin fra Inter Press Service News Agency.

Skandalesag

Journalisten har gravet i kommissionens arbejde og set forbindelsen til PricewaterhouseCoopers, og det er problematisk, fordi PricewaterhouseCoopers blandt andet var involveret i skandalesagen om det amerikanske energiselskab Enron, der i 2002 gik konkurs på baggrund af blandt andet grådighed og snyd.

– Ville man stole på, at en mafia godfather kunne stoppe organiseret kriminalitet? Ville en voldelig ægtemand være den rigtige at spørge, hvordan man skal straffe vold i hjemmet? Ville en revisor for Enron være den bedste kilde til råd om, hvordan man får firmaer til at betale mere i skat, spørger David Cronin retorisk.

Flere kryptiske sager

Men sagen om Enron er ikke den eneste, PricewaterhouseCoopers har været indblandet i.

– PricewaterhouseCoopers tjener helt sikkert sine herrers interesser. De hjælper med at forsikre, at de superrige betaler en langt mindre andel af indkomstkast end alle os andre, skriver David Cronin.

Firmaet har også taget sig af den amerikanske præsidentkandidat Mitt Romneys konti siden 1990. Under valgkampen dukkede flere dokumenter op, som pegede på, at Mitt Romney benyttede sig af huller i lovgivningen til at reducere hans skatteregning dramatisk over en periode på 15 år.

EU-kommissionens plan mod skatteunddragelse er efter plan klar inden 1. januar.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk