fbpx Skip to content

EU går ind i sag om sultestrejkende dansker

Efter 63 dages sultestrejke kommer det første officielle respons fra EU, om den danske demokratiaktivist, Abdulhadi Al-Khawaja.

“Vi opfordrer på stærkeste vis de bahrainske myndigheder til straks at finde en humanitær løsning, som vil gøre det muligt for Abdulhadi Al-Khawaja at blive flyttet til Danmark for at modtage vigtig lægebehandling” udtaler Michael Mann, talsmand for den EU’s udenrigsminister, Catherine Ashton, i en mail til Ritzau.

Al-Khawaja, der blev idømt fængsel på livstid efter deltagelse i en fredelig demonstration for demokrati i Bahrain har siden februar sultestrejket i protest mod sin dom.

Trods den brutale behandling af demonstranter og undertrykkelsen af befolkningens rettigheder og kamp for demokrati, har EU-landet Storbritannien forsat gode relationer til regimet i Bahrain. Bl.a. har den britiske regering, ifølge The Guardian, efter opstanden sidste år, godkendt salg af militært udstyr for mere end ni millioner danske kroner til landet.

EU parlamentariker Søren Søndergaard udtaler i forbindelse hermed: “Godt at EU udtaler sig i sagen, men det er tid til handling. Ikke bare snak. For eksempel i form af et våben embargo, indtil undertrykkelsen stopper,” siger Søren Søndergaard til nyt fra EU-fronten

Back To Top