fbpx Skip to content

EU i kolonikrig i Mali

Fredag indsatte Frankrig militære styrker til støtte det pressede militærregimes kamp mod ekstremt muslimske oprørere med militært isenkram og soldater fra det tidligere Gadaffi-regime i Libyen. EUs kommissionsformand José Manuel Barroso gav i weekenden sin helhjertede opbakning til aktionen i en tale i Marseille, hvor han erklærede: ”Vi er med jer i denne svære stund og vi støtter de franske troppers modige aktion”.

– Man kan diskutere, om det er mod eller vanvid, at hælde brændstof på et bål. Når en tidligere kolonimagt blander sig militært i en krig i deres tidligere koloni, kommer sindene næppe mindre i kog, udtaler Jørgen Grøn, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

I stedet at deltage i en kolonikrig om olie, gas, mineraler og andre værdifulde naturressorcer i det nordlige Mali burde FNs plan om en fredsskabende og bevarende afrikansk indsats i Mali have været støttet i langt større udstrækning end det er sket. Barrosos udtalelser viser, hvad EUs udenrigs- og sikkerhedspolitik handler om: At værne om EU-landes økonomiske interesser i tidligere kolonilande ”“ selv når det gavner et militært regime som for nylig har afsat et demokratisk valgt styre.

Ønskes yderligere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Jørgen Grøn, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, på telefon 98 62 18 14 / e-mail: jg@sjostrup.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40

Back To Top