EU indfører konfliktregler

Senest i maj 2011 skal EUs regler om mægling i retstvister på tværs af landegrænserne være gennemført i alle EU-lande – herunder i faglige konflikter. I overensstemmelse med Danmarks retlige forbehold skal reglerne ikke gennemføres i Danmark.

– Disse EU-foranstaltninger er meget vigtige, fordi de fremmer en alternativ og supplerende retsbeskyttelse i dagliglivet. Retssystemer giver folk mulighed for at gøre deres rettigheder gældende. Effektiv retsbeskyttelse er værnet ved EU-chartret om grundlæggende rettigheder, siger EU-Kommissionens næstformand og kommissær for retlige anliggender Viviane Reding i en pressemeddelelse og fortsætter:
– Jeg opfordrer medlemsstaterne til at være ambitiøse med hensyn til hurtigt at indføre EU-reglerne om mægling: Som et minimum skal det gøres muligt at finde mindelige løsninger på tvister på tværs af landegrænserne. Men hvorfor stoppe der? Hvorfor ikke træffe de samme foranstaltninger på nationalt plan? I sidste ende er det jo borgere og virksomheder, samfund og økonomierne, og selve retssystemet, som det vil komme til gavn.

Fagbevægelsen mod Unionen: Bevar forbeholdet
Fagbevægelsen mod Unionen er ikke begejstret for reglerne.
– I forvejen blander EU-domstolen sig på alle måder de faglige forhold. Nu vil EU også blande sig i tvistløsninger uden om domstolene. De EU-domme, der er gået fagbevægelsen imod, har alle henvist til dette charter (EU-chartret, red.) som begrundelse for, at EU-domstolen kunne blande sig i faglige forhold, siger Finn Sørensen fra Fagbevægelsen mod Unionen i Arbejderen og tilføjer:
– Det er selvfølgelig vanskeligt at sige, om eller hvor meget dette mæglingsdirektiv vil betyde for vores fagretlige system. Men jeg føler heller ikke behov for at finde ud af det i praksis ”“ så lad os endelig bevare det retlige forbehold.

Læs pressemeddelelsen fra EU-Kommissionen – klik her!
Læs udtalelserne i Arbejderen – klik her!

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk