fbpx Skip to content

EU kan ikke finde pengene

På EU-topmødet i oktober blev det aftalt, at der skulle oprettes en redningsfond i regi af Den Internationale Valutafond (IMF), hvis formål efter planen skal være at hjælpe nødstedte eurozonelande.

Angiveligt har det ikke været muligt at finde hele beløbet, og det har fået eurozonens leder, Jean-Claude Juncker, til at bede om hjælp uden for samarbejdet.

– EU byder G20-lande og andre finansielt stærke IMF-medlemmer velkomne til at støtte indsatsen for at sikre den globale, finansielle situation, siger Juncker i en meddelelse.
Tyskland og Frankrig leverer de største bidrag, mens Storbritannien har afvist at yde støtte. Statsminister Helle Thorning-Schmidt har meldt ud, at Danmark er villig til at bidrage med 40 milliarder kroner.

Der er ingen meldinger om, hvad de manglende midler kan få af betydning for redningsfonden.

Back To Top