fbpx Skip to content

EU-kommissær undersøges for skattesnyd

EU’s handelskommisær, Karel de Gucht, er kommet under de belgiske skattemyndigheders søgelys.

Myndighederne har anklaget ham for at have bedraget staten, da han ikke har oplyst om en aktietransaktion. De beder således kommissærens familie om at betale 1 million euro (ca. 7,5 million kroner) tilbage.

Sagen bliver sammenlignet med Dalli-sagen sidste år. Her blev EU’s sundhedskommissær, John Dalli, bedt om at trække sig efter en anti-snydundersøgelse forbandt ham med forsøg på at påvirke udfaldet af det famøse tobaksdirektiv.

EU-kommissionen afviser, at de to sager ligner hinanden. De Gucht selv udtaler, at sagen mod ham er “alt for bizar”, og at der ikke er noget i det.

De Gucht har tidligere været belgiske udenrigsminister og EU-kommissær siden 2010

Back To Top