skip to Main Content

EU-kritiske erfaringer og tanker fra Metal Horsens

Journalistisk referat ved Eva Hallum

Den 3. september bød Bjarne Sørensen velkommen til Folkebevægelsens faglige udvalgs møde i Horsens. Metal Horsens har igennem alle de år, hvor Bjarne har været formand, deltaget i og lagt rammer også til aktiviteter, der ikke netop udsprang fra forbundets top

Bjarne sagde blandt andet: Metal Horsens har altid haft en kritisk holdning til EU, og var fra folkeafstemningen i 1972 med i Folkebevægelsen mod EU. Der skete så et skred i holdningerne på et tidspunkt, men Metal Horsens er fortsat med i og interesseret i et samarbejde med de, der ikke vil have en EU-union. Man vil modvirke ethvert skridt mod en Union.
Grundlæggende er alt det, der blev sagt i 1971, alle de advarsler vi kom med, har vist sig at holde stik. På den måde har vi adskilt os fra vores forbund, der ikke kunne få EU nok. Vores aftalesystem er en af delene i en stærk fagbevægelse. Når vi snakker om aftalesystemet, så er der igennem årene sket et langsomt skred. Jeg skal her i dag komme med eksempler fra vores lokalområde:
Vi kan følge udviklingen fra mange små og mellemstore virksomheder, hvor vi havde eksklusivaftalen, som et vigtigt led i organiseringen. Det er klart at også vi nu mister medlemmer til ’gule fagforeninger’, men vi har dog nogenlunde kunnet holde skansen.
Bjarne fortæller om Horsens Statsfængsel, der som offentlig institution har benyttet sig af underbetalt arbejdskraft. Vi havde nogle rørlæggere, som ringede og bad os komme. Det drejede sig om polske arbejdere, der med en dansk stråmand blev hyret af et bureau oppe omkring Randers. Polakkerne fik en luset løn og nogle af dem overnattede i celler, andre til dyrt betalt leje ude omkring. Det er en 6-7 år siden.
BioDiesel er en fabrik, hvor man omdanner kødfoder til diesel. Vi havde ikke tilstrækkelige ekspertise i Danmark til at få dette projekt i gang. Der blev indhentet fremmed arbejdskraft, og da det handlede om et prestigeprojekt, så fik Metal Horsens en god overenskomst, da arbejdsgiverne ikke skulle har grus i PR-maskinen. Senere blev man ringet op af en dommer fra Tyskland, fordi en underleverandør havde haft et milliontab grundet de danske overenskomster. Vi havde aldrig drømt om, at vi kunne blive hægtet op på en lovlig overenskomst. Vi lod en repræsentant deltage i den første del af retsmødet, men undrede os da over, at det ikke hørte under udenrigsministeriet at deltage.
Der kom aldrig mere ud af sagen.
Så kan nævnes Lars Larsens store byggeri her i nærheden af Horsens, hvor der blev brugt billig udenlands arbejdskraft il 75 kroner i timen, hvor en dansk rørlægger nok nærmere skulle have haft 250 kroner i timen. Vi kunne ikke få adgang til arbejdspladsen. Sagen understreger, at det danske aftale-system ikke slår til. Vi kunne ikke dokumentere det, og fik at vide, at vi bare skulle bruge demuligheder, som vi har i det fagretslige system.
Vi har brug for en politisk beslutning i folketinget
Vi skal stille krav om, at vi har en aftale
Vi skal have samlet de kræfter, der sikrer den danske model og suverænitet

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk