skip to Main Content

EU-kritiske partier kan ændre Norges forhold til EU

Meningsmålinger forud for Stortingsvalget den 11. september i Norge peger på en vis fremgang til EU-modstanderpartierne. Det kan betyde en ændring i Norges forhold til EU og EØS-aftalen.

De EU-kritiske partier kan få fremgang til Stortingsvalget den 11. september. (Foto: Lennart Perlenhem / Norden.org)

EU-modstanderpartierne står til fremgang forud for det norske Stortingsvalg den 11. september. Hvis denne fremgang holder, så kan det muligvis medføre ændringer i Norges relationer til EU og til EØS (Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde), som giver Norge adgang til det indre marked.  Det skriver EU Observer.

Norge har indgået en aftale med EU, som indebærer, at Norge løbende tager stilling til nye EU-love for at kunne få adgang til EU’s marked.

Imidlertid viste en gennemgribende undersøgelse af aftalen fra 2012, som blev bestilt af den norske regering, at EØS-aftalen med EU godt nok har gavnet norsk økonomi, men samtidig har svækket det norske demokrati, fordi EU-lovene tilsidesatte Stortinget og gjorde det irrelevant i forhold til de nye EU-love, der gjaldt i landet.

Ifølge EU Observer er der utilfredshed med EØS-aftalen i flere mindre partier, som kan komme til at blive koalitionspartnere, når en ny regering skal formes.

Lave K. Broch, der er 1. suppleant til EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, glæder sig over den voksende opbakning til EU-modstanderpartierne i Norge.

“Folkebevægelsen mod EU har mange venner i Norge, og det ser ud til at EU-modstanderpartierne generelt og ikke mindst Senterpartiet står til fremgang i det norske valg. Jeg håber inderligt at det lykkes. Det kan føre til en styrkelse af det norske demokrati og det vil også have betydning for os i Danmark og den danske debat om EU,” siger Lave K. Broch.

Senterpartiet vil ud af EØS-aftale

EU-modstanderpartiet Senterpartiet, som bl.a. repræsenterer landmænd og fiskere, har foreslået, at Norge dropper EØS-aftalen og i stedet indgår en handelsaftale med EU.

Senterpartiets position er ikke mindst interessant, fordi partiet muligvis vil kunne indgå i en koalition med de mere EU-begejstrede socialdemokrater i Arbejderpartiet.

Ifølge Senterpartiets leder Trygve Slagsvold Vedum, så indebærer EØS-aftalen, at der overføres for meget magt fra det norske Storting til EU. Vedum påpegede i august over for norske NKR, at Stortinget i Norge kan udskiftes demokratisk, mens bureaukratiet i EU ikke kan udskiftes ved et valg.

Senterpartiet ønsker ifølge EU Observer også, at afskaffe posten som EU-minister, da de mere anser EU-ministeren som EU’s udsending i Norge end omvendt. Arbejderpartiet har ligeledes fulgt trop med kravet om at nedlægge EU-ministeriet for at tilfredsstille EU-kritiske vælgere.

Høyre i dilemma

Det nuværende konservative regeringsparti Høyre befinder sig i et dilemma vedrørende EU og EØS.

Fremskridtspartiet i Norge, som vil kunne danne parlamentarisk grundlag for Høyre efter valget, har også udtrykt sig kritisk over for EØS-aftalen, som blandt andet indebærer, at EU-borgere som arbejder i Norge også har ret til børnepenge, selvom deres familier lever uden for Norge.

Høyre er derimod EU-tilhængere og Fremskridtspartiets position kan således blive en udfordring for de norske konservative.

Desuden er Høyre ikke begejstrede for udsigten til at lade Storbritannien genindtræde i den europæiske frihandelsorganisation EFTA, når Brexit-processen er fuldført. Storbritannien og Danmark var medlem af EFTA frem til 1973, hvor man trådte i det i EF.

Senterpartiet står for det modsatte standpunkt og ser meget gerne, at Storbritannien kommer med i EFTA. EFTA består nu af Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, men Høyre frygter at Storbritannien vil få en alt for dominerende rolle med sine 66 millioner indbyggere og en økonomi, der er markant større end de øvrige EFTA-lande.

Folkebevægelsens Lave K. Broch har dog ingen forståelse for Høyres modstand mod britisk EFTA-medlemskab:

“Partiet er jo en nikkedukke for unionen. Det er helt og aldeles ubegribeligt, at partiet Høyre er modstander af britisk EFTA-medlemskab, når partiet samtidigt vil indlemme Norge i EU, hvor det netop er de store lande, der dominerer. Selv om Storbritannien er større end de andre EFTA-lande, så betyder det jo ikke at briterne vil få al magt i dette samarbejde. EFTA er nemlig ikke en overstatslig union og har heller ikke en toldunion. Derfor kan selv små EFTA-lande gå andre veje end flertallet i EFTA.”

Lave K. Broch slår fast, at han derimod deler Senterpartiets holdning:

“Det vil være en fordel, hvis Storbritannien blev medlem af EFTA. Det ville stille EFTA-landene stærkere, når der skal forhandles med EU på handelsområdet.”

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk