fbpx Skip to content

EU-nummerplader – ønskede eller uønskede?

Fra og med 12. oktober har danskerne fået mulighed for at vælge mellem en såkaldt EU-nummerplade eller en normal dansk nummerplade uden EU-flag. Helsingør Dagblad bad Skat optælle resultatet af de første otte uger siden overgangen. Og af de 57.520 sæt nummerplader, der blev udleveret i denne periode, var 45.688 EU-nummerplader, mens kun 11.832 foretrak de gamle plader.

Er danskerne mon blevet overvældet af blå-gul EU-begejstring? Eller tror folk, de får problemer i andre EU-lande, hvis de ikke har EU-nummerplade? Eller er forklaringen en helt tredie?

Det vides ikke ikke. Men en ny netmåling foretaget af DR P4 Bornholm viser, at bornholmerne ikke er jubel-begejstrede for EU-nummerpladen. Over halvdelen af målingens 449 deltagere vil ikke have en nummerplade med EU-flag på sin bil. På spørgsmålet om, hvorvidt man vil køre rundt med en nummerplads med gule stjerne på blå baggrund, svarede:
56 pct: Nej, hvorfor skulle vi dog det
32 pct: Ja, det viser, hvor vi hører til
12 pct: Jeg er ligeglad

En lille netmåling er ikke det mest videnskabelige grundlag. Og bornholmere er måske nok lidt anderles og lidt mere dansk-sindene (jvf. bl.a. deres egen generobring af øen fra svenskerne og tilbagelevering til Danmark i 1658) end gennemsnitsdanskeren. Men alligevel stiller målingen spørgsmålstegn ved, hvordan man kan fortolke resultatet af Skats opgørelse over udleverede nummerplader…

Back To Top