fbpx Skip to content

EU og statsministeren bidrog til klimafiasko

I en kommentar i dagbladet Information vil politisk rådgiver for Greenpeace Jan Søndergaard ikke frikende hverken EU eller den danske statsminister for ansvar for fiaskoen ved klimatopmødet i København. Her skriver han bl.a.:

“Det blev klart under klimaforhandlingsmødet i Bangkok i slutningen af september og begyndelsen af oktober, at det ville vække de fattige landes – herunder Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika – vrede, hvis man, for at tækkes USA og andre Kyoto-skeptiske i-lande, stoppede arbejdet med at sikre en forpligtende og ambitiøs forsættelse af Kyoto Protokollen i en ny forpligtelsesperiode efter 2012. Og alligevel åbnede først den svenske statsminister og EU formand Frederik Reinfeldt og sidenhen den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen, denne dør op på fuld gab.

Og så sad Lykke Friis og hendes EU kolleger – inklusiv de deltagende EU stats- og regeringsledere – pludselig som ”˜den kroniske uskyld’ på klimatopmødet i København passivt og iagttog den ny verdensorden?

Fakta er, at EU’s og den danske statsministers fejlfortolkning af nødvendigheden af at holde fast i FN-sporet inklusiv Kyoto protokollen, bidrog til fiaskoen på klimatopmødet i København.

Når Lykke Friis på et EU- rådsmøde i Sevilla den 16-17. januar viste sig at tilhøre det store flertal af EU-lande, som stadig ikke vil rykke EU’s CO2-reduktionsmål op, tyder meget på, at Lykke Friis ikke selv er vågnet.”

Læs hele kommentaren i Information – klik her!

Back To Top