skip to Main Content

EU-Parlamentet åbner døren til Europol for Danmark

Danmark er i dag kommet et skridt nærmere en Europol-aftale, efter EU-Parlamentet med overvældende flertal godkendte Danmark som såkaldt tredjeland til EUs politisamarbejde. Imidlertid har aftalen fået vedhæftet en udløbsfrist på fem år.

Europol hovedkvarteret i den hollandske by Haag. Foto: OSeveno / Wikimedia Commons.

Europol hovedkvarteret i den hollandske by Haag. Foto: OSeveno / Wikimedia Commons.

Af Per Bergholdt Jensen

EU-Parlamentet har i dag godkendt, at Danmark kan indgå aftale om fortsat samarbejde med Europol. Det skete med 632 for aftalen, 10 imod og 51 der undlod. Det betyder, at Danmark efter alt at dømme vil kunne få en Europol-aftale endeligt godkendt i løbet af foråret.

Den 9. februar vedtog EU-Parlamentets udvalg for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) enstemmigt, at Danmark kunne føjes til listen over tredjelande, som Europol kan lave operationelle samarbejdsaftaler med.

”Det var et meget stort flertal, hvilket er meget positivt. Dette resultat giver os mulighed for både at fortsætte samarbejde med Europol, og samtidig også fastholde en dansk retspolitik, som er sikret mod EU’s overstatslige indflydelse,” udtaler Rina Ronja Kari.

Udløbsfrist

Imidlertid har EU-parlamentsmedlemmerne i LIBE-udvalget dog fremhævet, at den danske aftale er af ekstraordinær karakter. De anbefalede derfor Rådet, at man laver en fem-årig udløbsfrist på aftalen – eller en såkaldt ”solnedgangsklausul”.

Rina Ronja Kari stiller sig undrende over for, hvorfor man har indført en sådan klausul, og hvorfor en række danske MEPer stemte for denne tidsfrist.

Det drejer sig om Jeppe Kofod (S), Christel Schaldemose (S), Ole Klæstrup Christensen (S), Jens Rohde (Rad V), Bendt Bendtsen (K), Rikke Karlsson (uafhængig) og Margrethe Auken (SF).

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen stemte imod, og det samme gjorde Jørn Dohrmann (DF) og Anders Primdahl Vistisen (DF). Morten Løkkegaard (V) undlod at stemme, mens Morten Messerschmidt (DF) og Morten Helveg Petersen (Rad V).

”Den nye Europol-aftale kan naturligvis sagtens revideres uden denne type klausuler, hvis der er behov for det. Alt andet lige kunne det godt se ud som om, at man i virkeligheden vil forsøge at få en ny folkeafstemning om Europol sneget ind om fem år, når denne aftale udløber” siger Rina Ronja Kari.

Overstatsligt Europol

Grunden til at Danmark i første omgang skal have en ny Europol-aftale skyldes som bekendt, at Europol-samarbejdet overgår til at blive et overstatsligt samarbejde den 1. maj, og derfor Danmark skal træde ud på grund af det danske retsforbehold, som blev bibeholdt ved folkeafstemningen den 3. december 2015.

Her stemte 53,1 procent af de danske vælgere nej til at afskaffe retsforbeholdet og lave det om til en tilvalgsordning.

Hvis Danmark skal forblive i Europol er en ny aftale derfor nødvendig. Den nye aftalen betegnes som en ’Norge plus’ aftale, da den minder om Norges aftale med Europol, men giver Danmark en række fordele i forhold til Norge på grund af det danske EU-medlemskab.

>> Se indholdet i Danmark Europol-aftale her

Aftalen er fuldkommen i tråd med den model, som Folkebevægelsen mod EU skitserede inden folkeafstemningen i 2015.

Godkendelsesproces

Ifølge EU-Parlamentet består godkendelsesprocessen af flere dele.

EU-Parlamentet skulle først tage stilling til om Danmark kan komme på listen over de lande, som Europol kan indgå samarbejdsaftaler med. Dette skete som bekendt 14. februar.

Dernæst skal EU-Parlamentet stemme om det kan anbefale, at Europol indgår en operationel aftale med Danmark. Denne afstemning vil efter alt at dømme finde sted i april.

 

 

 

 

 

 

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk