skip to Main Content

EU-Parlamentet godkender Danmarks Europol-aftale

EU-Parlamentet vil senere i dag godkende Danmarks Europol-aftale. Dermed har Folkebevægelsen mod EU fået ret i sine forudsigelser om, at det ikke ville være et problem for Danmark at opnå en samarbejdsaftale om EU’s politisamarbejde.

Europol hovedkvarteret i den hollandske by Haag. Foto: OSeveno / Wikimedia Commons.


Af Per Bergholdt Jensen

EU-Parlamentet vil i dag godkende aftalen om Danmarks fortsatte samarbejde med Europol.

”Før folkeafstemningen om afskaffelsen af retsforbeholdet i december 2015 sagde Folkebevægelsen, at Danmark sagtens kunne få en Europol-aftale på linje med Norges. Det har vist sig at holde stik, og vores aftale er faktisk bedre. Så man må sige, at de danske ja-partiers dommedagsprofetier er blevet gjort grundigt til skamme,” siger Rina Ronja Kari.

Inden folkeafstemningen skrev Bendt Bendtsen, medlem af EU-Parlamentet for Konservativt Folkeparti, at ”en parallelaftale for at sikre Danmarks deltagelse i Europol – som nejsigerne ønsker sig – tager en fem-seks år at forhandle. Hvis det altså kan lykkes at opnå en sådan aftale. Nejpartierne må altså mene, at det er i orden at sidde med hænderne i skødet, mens internationale kriminelle hærger. Det er simpelthen uacceptabelt.”

Ja-partier har et forklaringsproblem

Rina Ronja Kari mener, at ja-partierne endnu en gang har udstillet deres egen tendens til at råbe ’ulven kommer’, hver gang der er en folkeafstemning om EU.

”Vi så det i forbindelse med Euro-afstemningen og altså igen med afstemningen om afskaffelsen af retsforbeholdet. Ingen kan vel i ramme alvor påstå, at Danmark lider under ikke at have euroen. Vi vil se noget tilsvarende med Europol-aftalen. Det efterlader jo efterhånden ja-partierne med et forklaringsproblem over for befolkningen,” siger Rina Ronja Kari.

Retorikken under valgkampen var også yderst højspændt. Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen spillede på frygten for pædofili-ringe og terrorisme i debatten, og nej-siden fik skudt i skoene, at den gik kriminelles ærinder og nærmest billigede uhyrligheder.

På sin hjemmeside skrev Bendtsen således: ”Har man sympati for bl. a. pædofiliringe, handel med kvinder, narkohandlere, rumænske tyvebander og cyberkriminelle, så forstår jeg et nej. De eneste vindere ved et nej er de kriminelle, som opererer hen over grænserne i EU.”

”Retorikken op til folkeafstemningen var helt uhørt. Bendt Bendtsen og mange andre ja-tilhængeres kommentarer var jo decideret underlødige og uverderhæftige. Men heldigvis har virkeligheden jo vist sig at indhente dem,” siger Rina Ronja Kari.

Aftalens indhold

Hensigten med samarbejdsaftalen er at sikre, at Danmark fortsat kan deltage i EU’s politisamarbejde, når Danmark udtræder som regulært medlem af Europol den 1. maj 2017, som følge af folkeafstemningen om Europol den 3. december 2015.

Med aftalen sikrer man således, at man undgå huller i den fælles europæiske indsats mod grov kriminalitet og terrorisme. Dansk politi får som tidligere adgang til Eurpols database.

Efter fem år skal aftalen mellem Europol og Danmark gennem en evaluering for, at man kan vurdere, om den har fungeret efter hensigten, eller om den skal revideres og forbedres.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk