EU-Parlamentet lægger en bombe under det danske dagpengesystem

EU-Parlamentet har under sin seneste plenarsamling stemt for et forslag om, at det skal være muligt at få dagpenge i Danmark efter kun en dags arbejde. ‘En bombe under vores dagpengesystem’, kalder Rina Ronja Kari beslutningen.  

Af Anne Mette Omø Carlsen

Danmark har tabt en vigtig afstemning i EU-parlamentet omkring dagpenge, og det kan ifølge Rina Ronja Kari få alvorlige konsekvenser for hele dagpengesystemet, hvis det gennemføres fuldt ud som parlamentet foreslår.

Forslaget om dagpengeretten har været længe undervejs. Ideen er, at det skal gøres lettere for vandrende arbejdstagere og grænsearbejdere at optjene ret til dagpenge i andre EU-lande, herunder Danmark.

Forslaget er en revidering af EU´s forordning om social sikring og kan betyde, at det er muligt blot at arbejde en dag i Danmark og efterfølgende tage dagpenge med ud af landet i op til seks måneder. Har arbejdstageren optjent dagpengeretten hjemme er en dags arbejde i Danmark nok, hvis det står til EU-parlamentet. Der er ikke krav om A-kassemedlemskab i hjemlandet.

Hensigten med forslaget er at garantere, at EU-borgere trygt kan flytte rundt i unionen efter job, fordi den sociale sikring følger med.

“Bliver det muligt at arbejde i hjemlandet og komme til Danmark og arbejde en dag og dermed optjene dagpengeret, er det ikke svært at forestille sig, hvordan arbejdsgivere vil kunne udnytte det. I lande, hvor vores dagpengesats er meget mere værd vil det være en gulerod at få dagpenge med hjem i seks måneder. Jeg forudser et pres på vores dagpengesystem, et pres på arbejdsmarkedet og på lønningerne. Det vil hverken være til gavn for den danske eller den tyske arbejder, at presset øges på den måde”, siger Rina Ronja Kari, EU-parlamentariker fra Folkebevægelsen mod EU.  

Kritik af forslaget fra flere sider

Revisionen af forordningen blev sat i gang for at komme kritikerne i møde, og lukke argumentet om, at en fattig rumæner eller en tysker kan tage til for eksempel Danmark og hurtigt optjene dagpenge. Den revision, som nu kan føre til at undergrave hele det danske dagpengesystem og føre endnu mere social dumping og dårlige arbejdsvilkår med sig. Både for den danske og den tyske arbejdstager.

“Det vil have store konsekvenser for vores dagpengesystem og det er en direkte vej mod en harmonisering af dagpengesystemet over hele Europa”, fastslår Rina Ronja Kari.   

Kritikken over revideringen har da også lydt fra flere sider og blandt andet A-kasserne advarer.

“Nye EU-regler for koordinering af såkaldte “sociale sikringsordninger” kan sætte det danske dagpengesystem under pres, når de træder i kraft, og måske føre til forringelser og lavere sats”.

Sådan lød advarslen fra sammenslutningen af danske a-kasser tilbage i november, da forslaget var på vej.

På et møde i slutningen af juni blev EU-landenes beskæftigelses- og socialministre enige om deres holdning, selv om Danmark, og ti andre lande, hovedsagelig vesteuropæiske, var imod.

Parlamentets beskæftigelsesudvalg besluttede i november, at deres holdning var en dags arbejde og ret til seks måneder ud af landet. Rina Ronja Kari fortæller, at det rejste stor kritik, hvorefter hun og flere af de andre danske EU-parlamentarikere samlede underskrifter for at få forslaget på plenarsamlingen i december. Det lykkedes, men slaget blev altså tabt alligevel.

Forslagets vej gennem EU-systemet

Både kommissionen, ministerrådet og parlamentet har forslag til ændringer af direktivet. Kommissionen har tidligere foreslået en 3 – 6 ordning, altså at arbejde tre måneder og have ret til dagpenge i 6 måneder. Det har parlamentet så toppet med forslaget her: en dag, seks måneder.

Ministerrådet har tidligere foreslået en måneds optjening. I starten af næste år skal parlamentet så forhandle med rådet om den endelige revidering.