fbpx Skip to content

EU-parlamentet skal ikke længere kun være folkevalgt

I dag beslutter embedsfolk at ændre Lissabon-traktaten. På et møde i COREPER (Comité des Représentants Permanents) ”“ også kaldet De Faste Repræsentanters Komité ”“ skal medlemslandenes EU-ambassadører formelt gennemføre en regeringskonference om, hvordan 18 nye pladser i EU-parlamentet skal udfyldes. Fra 1. december i år skal parlamentet vokse fra 736 til 754 medlemmer. Af ændringen fremgår det, at to af de nye medlemmer skal udpeges af den franske præsident Nicolas Sarkozy.

– EU-parlamentet har i forvejen ikke en overstrømmende demokratisk legitimitet som valgt organ. Den legitimitet forsvinder jo helt, når medlemmer udpeges i stedet for at blive valgt, udtaler medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU Søren Søndergaard, der har forsøgt at få forslaget afvist i parlamentets konstitutionelle udvalg AFCO.

– Mange sager afgøres faktisk af en enkelt stemme eller to. Hvis f.eks. de to, der var udpeget af Sarkozy, havde fulgt den traditionelle franske linje, så havde vi sandsynligvis haft kødklister-tvang i hele EU. Det var kun med en stemmes overvægt, at det forslag blev blokeret i parlamentet.

Efter dagens formelle regeringskonference skal traktat-ændringerne ratificeres i alle medlemslande ”“ herunder i det danske Folketing.

– Folkebevægelsen mod EU opfordrer enhver demokrat i Danmark til at stemme imod, at EU-parlamentet skal forvandles fra et valgt til et udpeget organ, lyder budskabet fra Søren Søndergaard.

Ønsker I yderligere oplysninger, kan I kontakte:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail: soren@folkebevaegelsen.dk
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 / ib@folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Læs mere på Folkebevægelsens hjemmeside ”“ www.folkebevaegelsen.dk

Back To Top