fbpx Skip to content

EU-partierne vil give sig selv frikort til at indføre mere EU

Stoler du på EU-partierne, når det kommer til EU-spørgsmål og om EU skal have mere magt over det danske samfund?

Det er faktisk hovedessensen i den kommende afstemning om retsforbeholdet.

EU-partierne har nemlig givet hinanden håndslag på noget af en studehandel, som faktisk vil give dem selv frie hænder til at skalte og valte med dansk retspolitik uden nogensinde igen at skulle belemres med folkeafstemninger og hvad danskerne egentlig mener og synes.

Belejligt, ikke?

Med forslaget om en tilvalgsordning får EU-partierne ”“ der jo som bekendt er meget mere EU-begejstrede end den danske befolkning ”“ carte blanche til bid for bid at afgive magten over dansk retspolitik til EU.

En magt, vi aldrig nogensinde kan få tilbage igen med mindre vi melder os helt ud af EU. OG det er jo nok desværre ikke noget, der sådan lige sker i morgen.

Derfor bør alle os, der synes, at dansk retspolitik ”“ for eksempel danske strafferammer ”“ skal bestemmes i Danmark og ikke af tilfældige EU-bureaukrater i Bruxelles, stemme for at bevare retsforbeholdet.

Det er nemlig vores eneste garant for, at danskerne igen får noget at skulle have sagt i forhold til magtafgivelse til EU.

I det øjeblik vi afskaffer retsforbeholdet, vil EU-partierne nemlig sende suveræniteten over HELE retspolitikken ned til EU. Det er den tekniske konsekvens.

Den praktiske konsekvens er, at EU-partierne derefter har råderet over, hvilke EU-love der skal gælde i Danmark på retsområdet.

Kender jeg EU-partierne godt ”“ og det gør jeg desværre ”“ er det ikke så lidt, det kommer til at dreje sig om. Med tilvalgsordningen har de allerede valgt 22 EU-love, som skal gælde i Danmark med øjeblikkelig virkning.

Det er skadeligt nok i sig selv, men det er næsten endnu værre at tænke på, hvad der kommer til at ske fremover.

EU kommer hele tiden med nye tiltag, love og andre beslutninger. Uden retsforbeholdet kan EU-partierne trække Danmark med i alt muligt ”“ uden at befolkningen på et eneste tidspunkt skal tages med på råds.

Og det stopper ikke her. For selvom man skulle stole på de nuværende EU-partier i forhold til, hvor meget magt de har i sinde at sende ned til EU, ja så betyder en afskaffelse af forbeholdet jo også, at ALLE fremtidige EU-positive partier kan give endnu mere magt til EU ”“ også på området, som de nuværende EU-partier i første omgang har valgt at beholde på danske hænder.

Derfor skal du spørge dig selv, om du egentlig stoler på, at EU-partierne i al fremtid vil sikre, at så meget dansk retspolitik som muligt forbliver i Danmark ”“ eller om de bid for bid vil afgive mere og mere til EU ”“ uden mulighed for at tage det tilbage, og uden mulighed for danskerne om at blive spurgt gennem folkeafstemninger.

Så langt rækker min tillid til de EU-positive partier i hvert fald langt fra. Retsforbeholdet er dermed den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at det er danskerne, der afgør, hvor meget magt der skal sendes til EU ”“ i stedet for, at EU-partierne får carte blanche til at gøre lige som det passer dem.

Dette indlæg blev først bragt på Politiko.dk.

Back To Top