skip to Main Content

EU, respektér vores rettigheder!

Siden 12. april har 6 unge saharawi’er sultestrejket.

Vestsahara er et særdeles ressource rigt område, der har verdens største tilgængelige fosfataflejringer, omfattende oliedepoter og et fiskerigt farvand. Alligevel bliver Vestsaharas befolkning, saharawi’erne, skubbet ud i dybere fattigdom og dårligere fremtidsudsigter, idet de ikke får andel i den lukrative udvinding af ressourcerne.

Det skyldes den udbytning der foregår, forvaltet af kolonimagten Marokko, til fordel for en række multinationale firmaer, samt EU’s fiskeriflåde. Som ses på nedenstående video protesteres der netop mod det USA-Canadiske firma PotashCorps (PCS), der udvinder fosfat og er Marokkos største importør, det irske oliefirma San Leon, og endelig EU’s, primært Spaniens, omfattende fiskeriforetagender.

Med budskaber som “EU, respektér vores rettigheder”, kan der knapt sendes et klarere signal til EU-institutionerne og medlemslandene.

Denne seneste protest kommer på et skelsættende tidspunkt, eftersom ministerrådet i den nære fremtid skal give dets holdning til kende om Kommissionens ét-årige forlængelse af fiskeriaftalen med Marokko i februar (se tidligere NFEU). Hvor der her var fem medlemslande, der ikke ville give Kommissionen forhandlingsmandat, er der forlydender om et kritisk udgangspunkt fra en række yderligere lande i denne omgang. Det skyldes i høj grad medlemsstaternes utilfredshed med Kommissionens håndtering af forløbet. Dels har Kommissionen ikke ville dele evalueringen af aftalen, og desuden har beviserne for at saharwi’erne gavner af aftalen heller ikke været delt tilstrækkeligt med medlemsstaterne.

Aftalen med Marokko bliver diskuteret ved ministerrådsmødet senere denne måned eller til juli.

Se video fra protesterne i Guelmim

Forskellige mediers dækning af den lækkede evaluering:

EUobserver

Reuters

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk