fbpx Skip to content

EU’s finansministre diskuterer budgetregler

EU’s finansministre mødes i dag for at diskutere økonomiske anliggender.

På agendaen er spørgsmålet om implemtenteringen af Stabilitets- og Vækstpagten (SVP). SVP er den traktat, hvor EU’s nedskæringspolitik er skrevet ned. Her står regler om, hvor meget staterne må have i gæld (60 % af BNP) og budgetunderskud (3 % af BNP).

EU’s finansministre vil diskutere de konkrete problemstillinger som konsekvens af pagten. EU og især eurozonen er i øjeblikket ramt hårdt økonomisk, og derfor har mange statsledere efterspurgt en anden økonomisk politisk.

Især Italien har været kritiske over for EU’s økonomiske styring. Den italienske premierminister Matteo Renzi har slået fast, at han kun vil støtte den konservative Jean-Claude Juncker, såfremt Juncker vil give rum til offentlige investeringerprogrammer. Ligeledes har IMF-chefen, Christine Lagarde, udtalt, at den nuværende økonomisk politik afskrækker offentlige investeringer.

Men indholdet af EU’s økonomiske politik står ikke til at blive ændret. Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble udtaler, at “vi skal ikke ændre reglerne, vi skal holde os til dem“, og “de nuværende regler giver nok fleksibilitet.”

Samtidig slår EU’s økonomikommissær Olli Rehn fast, at de nødlidende lande først skal sørge for strukturreformer, før der kan diskuteres ændringer i implementeringen af reglerne.

På topmødet i næste uge skal EU’s ledere godkende Rådets henstillinger til medlemsstater som en del af Det Europæiske Semester. Danmark står til at komme ud af sin EU-henstillinger.

Back To Top