fbpx Skip to content

EU tillader fortsat kemikalier i legetøj

Allergifremkaldende dukker og hormonforstyrende bamser fortsætter ifølge forbrugergruppen ANEC med at finde vej til europæiske børneværelser på grund af for dårlig lovgivning i EU.

Det skriver EurActiv i dag.

Test afslører kemikalier

Forbrugerorganisationer i Belgien, Italien, Portugal og Spanien har i tests fundet positive resultater i mærkningen af legetøj. Det er problematisk, fordi et nyt direktiv om legetøjs sikkerhed træder i kraft sommeren 2013.

Ifølge forbrugergruppen ANEC vil flere af de fundme kemikalier nemlig fortsat være tilladt i EU efter direktivet, selvom de er kendt for blandt andet at fremkalde allergiske reaktioner og skubbe hormonbalancen hos børn.

Kræver revision

EU-kommissionen får ikke ligefrem roser fra forbrugerorganisationerne, som kun har set ganske få fremskridt i kommissionens arbejde gennem to år.

Derfor mener ANEC, at det er nødvendigt med en revision af direktivet, allerede inden det er trådt i kraft.

– Sådan en revision er helt uundgåelig, for det er uacceptabelt, at man leger med børns helbred, siger Stephen Russell fra ANEC.

Back To Top