fbpx Skip to content

EU-udspil rammer danske mobilkunder

Danske mobilkunder binder sig normalt i seks måneder ved køb af et nyt mobilabonnement. Det vil EU-Kommissionen nu lave om på. De foreslår i en ny telekommunikationspakke, en “harmonisering” af mobilmarkedet. Det vil blandt andet betyde, at forbrugerne risikerer bindingsperioder på op til to år.

EU-harmoniseringen vil medføre enslydende regler for telekommunikationspriser i hele unionen.

Da telekommunikationspakken blev fremlagt, lagde Kommissionen og Parlamentet vægt på et andet element af aftalen, nemlig roaming-priserne.

Roaming betegner muligheden for at bruge mobile netværk til at foretage og modtage opkald uden for brugerens normale netværk.

Teleselskaberne skal ikke længere kunne kræve uhyrlige summer for brug af mobiltelefon uden for mobilkundernes eget netværk. Kort sagt, vil det blive billigere at tale i telefon i udlandet.

Forslaget skulle have været til debat onsdag, men er imidlertid blevet udskudt. Det forventes at blive præsenteret torsdag på plenar-samlingen i Strasbourg.

Back To Top