fbpx Skip to content

EU vil have ældre til at arbejde mere

Mens arbejdsløsheden, og især ungdomsarbejdsløsheden i Eurozonen forsat er stigende, så står EU’s finansministre klar til at tilslutte sig EU-Kommissionens rapport: “2012 Ageing Report”, når de mødes i dag. Sådan fremgår det af et udkast til forventede vedtagne konklusioner på mødet, som EUobserver har set.

Rapporten, der behandler spørgsmålet om det stigende antal af ældre i EU, den såkaldte ældrebyrde, anbefaler i sine konklusioner til EU’s medlemsstater, at ” yderligere skridt skal tages for at hæve den aktuelle pensionsalder, herunder undgå for tidlig afgang fra arbejdsmarkedet samt ved at sammenkoble den lovbestemte pensionsalder eller pensionsydelser til den forventede levealder”.

Denne tilslutning kommer alt imens flere medlemslande står over for en forsat stigende arbejdsløshed. Blot i marts blev yderligere 169.000 eurozone-borgere arbejdsløse, mens ungdomsarbejdsløsheden i EU er helt oppe på 22,6 procent. I Spanien alene har ungdomsarbejdsløsheden nu nået 51 procent.

Det er ligeledes forventet, at finansministrene vil sige, at rapportens konklusioner bør tages med i EU-Kommissionens vurdering af medlemsstaternes budgetter som en del af den øgede økonomiske overvågning af eurozonen.

Back To Top