skip to Main Content

EU vil ikke afvikle landbrugsstøtten

EU’s aftale om landbrugsstøtten udløber i 2013. Derfor skal der forhandles en ny aftale på plads. I november vil EU-kommissionen præsentere sit udspil for en ny aftale om landbrugsstøtten.

Et lækket dokument fra EU-kommissionen viser allerede nu, at man vil fokusere på en omfordeling af landsbrugsstøtten, således at de nye EU-medlemslande i Østeuropa vil modtage mere støtte på bekostning af EU-medlemslandene i Vesteuropa.

Kommissionsdokumentet nævner imidlertid intet om at mindske størrelsen på støtteordningen, som i dag tegner sig for cirka 40 procent af EU’s samlede budget, eller godt 58 milliarder euro. En kilde fra EU-kommissionen har udtalt til nyhedsbureauet Reuters, at Kommissionens udkast er blevet udarbejdet på baggrund af en antagelse om at landbrugsstøtten vil forblive på sit nuværende niveau.

Dermed er der ingen udsigter til, at EU’s landbrugsstøtte foreløbig er under afvikling. EU’s landbrugsstøtte er i mange år blevet kritiseret for at være protektionistisk overfor tredjeverdenslande og fastholde mange afrikanere i nød og fattigdom.

Danmark har EU-formandskabet i foråret 2012, hvor det forventes af de afgørende forhandlinger om den nye aftale vil finde sted.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk