fbpx Skip to content

EU vil indgå energiaftaler med diktaturstater på medlemslandenes vegne

EUobserver skriver i dag, at EU-kommissionen fremover skal være med ved bordet, når EU-landene forhandler energiaftaler med andre lande. Som det er, nu skal medlemslandene oplyse EU-Kommissionen om deres energiaftaler, når de er indgået. men fremover vil EU altså være med i hele forløbet som “observatør og rådgiver”, som den tyske energikommissær Günther Oettinger udtaler til EUobserver.com.

Oettinger udtaler videre, at det vil være til fordel for alle parter, hvis Unionen forhandler energiaftaler samlet. Kommissionen skal derfor være med ved forhandlingerne, men de vil ifølge kommissæren ikke være med til alle forhandlinger; kun dem der har betydning for forsyningssikkerheden eller konkurrencen på EU’s indre marked. Til avisen European Voice siger Oettinger dog, at alle aftaler skal gennemgås af Kommissionen – også aftaler, der allerede nu er under forhandling. Oettinger siger yderligere, at indgåelse af aftaler mellem EU og eksempelvis Libyen, Aserbajdsjan og Turkmenistan er “den rette vej at gå”.

Når det kommer til, hvilke krav EU vil stille til de lande, man forhandler med, så er holdningen fra energikommissæren følgende: “Jeg synes ikke, vi kan kræve højere etiske standarder, end vi rent faktisk kan forvente. Hvis vi siger, at vi kun vil beskæftige os med lande, der er fuldt ud demokratiske, så kan vi lige så godt parkere bilen i garagen”. Han mener, at energiaftalerne kan være med til at hjælpe landene på vej mod demokrati, markedsøkonomi og menneskerettigheder, selvom virkeligheden viser noget andet i eksempelvis Libyen og Kina, som han selv indrømmer i artiklen.

Læs mere her

Jens Andersen

Back To Top