fbpx Skip to content

Europæisk fagbevægelse i aktion mod EU

Den europæiske faglige sammenslutning EFS (forkortet ETUC på engelsk) har opfordret til at gennemføre en europæisk aktionsdag imod EUs nedskæringspolitik. Omkring 40 organisationer i 23 lande har fulgt opfordringen, hvilket betyder generalstrejke og massedemonstrationer i bl.a. Spanien, Portugal, Grækenland, Italien og Frankrig.

“I nogle lande er folks harme nåede et højdepunkt. Vi har et presserende behov for løsninger for at få økonomien tilbage på sporet, og ikke kvæle den med stramninger. Det er forkert af Europas ledere ikke at lytte til de vrede befolkningerne , der går på gaderne. Trojkaen kan ikke længere opføre sig så arrogant og brutalt over for de lande, der er i vanskeligheder. De skal hurtigst muligt at tackle spørgsmålet om arbejdspladser og social skattemæssig retfærdighed, og de må stoppe deres angreb på lønninger, social beskyttelse og offentlige tjenester”, lyder det bl.a. fra EFS’ generalsekretær Bernadette Ségol.

Ingen aktioner i Danmark…

Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard deltager efter planen i en markering i Bruxelles senere i dag. Søndag kommenterede han aktionsdagen på sin blog og undrede sig over, at LO og FTF i Danmark ikke bidrager med nogen form for aktioner.

“Hvis den igangværende offensiv mod lønmodtagerne i de kriseramte EU-lande lykkes, så vil det skabe et gigantisk lavtlønsområde indenfor EU, hvor folk vil være klar til at sælge deres arbejdskraft for hvad som helst. Og så skal man ikke være atomfysiker for at fatte, at det meget hurtigt vil lægge et voldsomt pres på løn- og arbejdsforholdene i Danmark. Både i form af vandrende arbejdere, men også i form af flytning af produktionen”, skriver Søren Søndergaard og fortsætter:

“Derfor var der al mulig grund til, at LO og FTF havde sat fulde sejl til for at følge opfordringen fra ETUC’s ledelse om at gøre den 14. november til en virkelig europæisk aktionsdag. Nu bliver det i stedet i Danmark en aktionsdag uden aktioner. Det er bare for sølle!”

Læs mere hos EFS – klik her!
Se hvor der aktioneres hos Politiken – klik her!
Læs Søren Søndergaards kommentar – klik her!

Back To Top