skip to Main Content

“Europagt plus” vedtaget på EU-topmødet

Sent i går aftes meddelte EU’s præsident, Herman van Rompuy, at “europagt plus” er vedtaget. Pagten, der skiftede navn fra “konkurrencepagt” til “europagt” og nu til “europagt plus”, har til formål at binde økonomierne i eurozonen tættere sammen. Samtidig er en række lande, der ikke er en del af eurozonen, trådt ind i “europagt plus”. Det drejer sig om landene Danmark, Polen, Letland, Litauen, Bulgarien og Rumænien, der nu får knyttet deres økonomier endnu tættere sammen med eurolandenes.

“Europagt plus” er et af tre økonomiske elementer fra topmødet, der alle understøtter den samme udvikling: mere økonomisk styring fjernes fra medlemslandene og overlades til EU.
En anden af aftenens store beslutninger, er vedtagelsen af de seks love om økonomisk styring, den såkaldte “six-pack”. Her får EU kompetence til at gribe ind i medlemsstaternes budgetter, for at forhindre “ubalancer”. Dermed kan et kvalificeret flertal i Rådet og Kommissionen lave sanktioner overfor de lande, der ikke opfylder EU’s krav.
Samtidig bliver EU’s stabilitets- og vækstpagt endnu stærkere, når det kommer til overvågning af landenes budgetter og implementering af EU’s 2020-mål.

Det tredje element er indførelsen af den permanente krisemekanisme, der er en ændring af Lissabontraktaten, der nu er godkendt og dermed er klar til ratificering af medlemsstaterne, før den kan træde i kraft. Krisemekanismen vil udvide lånekapaciteten til 500 milliarder euro, hvilket svarer til 3750 milliarder danske kroner. Lånene kommer dog ikke uden præmisser og vilkårene for EU-lånene har tidligere medført store protester i de gældsramte EU-lande.
Samtidig har proceduren omkring traktatændringen de seneste uger været stærkt omdiskuteret, da der ikke er blevet afholdt folkeafstemninger om traktaten – i stedet er “fast track”-proceduren blevet anvendt.

Kritikere påpeger, at de tre elementer understøtter hinanden i en stærkere styring af medlemslandenes økonomi fra EU og kan betragtes som et skridt i retning af et EU, der laver finanspolitik for medlemsstaterne

Sverige, Storbritannien, Tjekkiet og Ungarn har valgt at stå uden for “europagt plus”

Læs kronik om EU’s økonomiske styring af Søren Søndergaard m.fl. på altinget.dk

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Vi bruger cookies i forbindelse med besøgsstatistik.
Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept.

Luk